Driver Alert Control

Funktionen Driver Alert Control (DAC) har til formål at hjælpe føreren med at blive opmærksom på, at kørslen begynder at blive slingrende, f.eks. hvis føreren distraheres eller er ved at falde i søvn.

DAC har til formål at registrere en køremåde, der langsomt bliver dårligere, og er først og fremmest beregnet til brug på større veje. Funktionen er ikke beregnet til bytrafik.

Funktionen aktiveres, når hastigheden overstiger 65 km/t (40 mph), og er stadig aktiv, så længe hastigheden er over 60 km/t (37 mph).

P5-1507-DAS Princip för DAC

Kameraet aflæser kørebanens sidemarkeringer og sammenholder vejstrækningen med ratbevægelserne.

P5-1507-DAC Vinglig väg
P5-1507-DAC Symbol KaffePaus

Når bilen begynder at slingre, alarmeres føreren med dette symbol på førerdisplayet sammen med tekstmeddelelsen Holder du snart pause?.

Hvis kørslen ikke forbedres, men bliver mærkbart slingrende, alarmeres føreren med det samme symbol på førerdisplayet kombineret med et lydsignal og tekstmeddelelsen Tid til en pause.

Hvis funktionen Vejvisning til rasteplads er aktiveret i Sensus Navigation*, når advarslen Tid til en pause fremkommer, vises også forslag til et passende sted at holde pause.

Advarslerne gentages efter et stykke tid, hvis kørslen ikke forbedres.

 Advarsel

  • Funktionen Driver Alert Control er en ekstra førerstøtte med det formål at lette kørslen og gøre den sikrere - men den kan dog ikke håndtere alle situationer under alle trafik-, vejr- og vejforhold.
  • Driver Alert Control må ikke benyttes med henblik på at forlænge en kørselsperiode, men føreren bør planlægge at holde pause med jævne mellemrum og sørge for at være udhvilet.
  • Driver Alert Control kan ikke erstatte førerens opmærksomhed og dømmekraft, og denne har altid ansvaret for, at bilen køres på en sikker måde, med passende hastighed, passende afstand til andre køretøjer og i overensstemmelse med de gældende færdselsregler og -bestemmelser.

 Advarsel

En alarm fra Driver Alert Control skal tages med stor alvor, da en søvnig fører ofte ikke selv bemærker sin tilstand.

I tilfælde af alarm eller træthedsfornemmelse:
  • Stands snarest muligt bilen på en sikker måde, og tag et hvil.

Undersøgelser har vist, at det er lige så farligt at køre bil, når man er træt, som under indflydelse af alkohol eller andre stimulanser.

  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.