Angive destination med Send to Car

En destination kan angives på forskellige måder - brug af funktionen Send to Car er en af dem.

Sende position til bilen

Send to Car er en funktion, som gør det muligt at tilføje en destination/position til bilens navigationssystem* via en computer.

Send to Car kan også bruges fra Volvo On Call-appen. Volvo On Call* kan også bruges, hvis der skal sendes en destination/position til bilen fra Volvo On Call servicecenter.

Bemærk, at denne proces kun er et eksempel fra en af flere leverandører af korttjenester.
Gå til wego.here.com på computeren.
En korttjeneste åbnes.
Søg den ønskede position.
Højreklik på positionen, og klik derefter på adressen.
En sidemenu/et informationsbillede åbnes.
Klik på Del på sidemenuen.
Klik på Send til bilen på sidemenuen.
Vælg bil, og skriv bilens VIN eller e-mail-adressen registreret til dit Volvo-ID. Klik derefter på Send.
Klik på Klar.
Positionen sendes til bilen.

Mere information om yderligere leverandører og funktionen Send to Car kan findes på Volvo Cars supportside (support.volvocars.com).

Modtage og bruge position i bilen

For at bilen kan modtage data, skal den have internetforbindelse. Hvis positionen sendes til bilen med Volvo On Call*, benyttes bilens indbyggede modem til at modtage data, dvs. der kræves ingen separat internetforbindelse.
Når bilen modtager en position, vises en meddelelse herom på midterdisplayet. Tryk på meddelelsen/symbolet.
Et informationsbillede åbnes.
Vælg den ønskede brug af positionen.

Bruge lagret position

Modtagne positioner gemmes i navigationssystemets bibliotek og kan bruges senere.

  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.