Opladning af hybridbatteriet

Ud over brændstoftanken, ligesom i en almindelig bil, er bilen udstyret med et genopladeligt batteri, et såkaldt hybridbatteri, af typen litium-ion.

Hybridbatteriet oplades ved hjælp af et ladekabel med kontrolenhed, der befinder sig i et opbevaringsrum i bagagerummet.

 Note

Volvo anbefaler et ladekabel i henhold til IEC 62196 og IEC 61851, der understøtter temperaturovervågning.

Den tid, det tager for hybridbatteriet at oplades, afhænger af, hvilken ladestrøm der anvendes.

 Note

Hybridbatteriets kapacitet reduceres noget med alder og brug, hvilket kan resultere i større brug af benzinmotoren og dermed et noget højere brændstofforbrug.

 Advarsel

Udskiftning af hybridbatteri må kun udføres på værksted. Et autoriseret Volvo-værksted anbefales.
P5-1519-XC90 Hybrid - Charging
Ladekabelhåndtag og ladestik.
Opladningsstatus indikeres på tre måder:
  • Forskellige indikatorer på ladekablets kontrolenhed.
  • Indikatorlampe i bilens ladestik.
  • Billede og tekst på førerdisplayet.

Så længe opladning af hybridbatteriet er i gang, oplades bilens startbatteri også.

Hvis hybridbatteriets temperatur er under -10 ºC(14 ºF) eller over 40 ºC (104 ºF), kan det bevirke, at nogle af bilens funktioner ændres eller udebliver, fordi hybridbatteriers kapacitet er reduceret uden for dette temperaturområde.

Eldrift er ikke mulig, hvis temperaturen i batteriet er for lav eller høj. Hvis køretilstand PURE er valgt, starter forbrændingsmotoren.

Opladning med fast kontrolenhed ifølge mode 31

På nogle markeder er kontrolenheden fast installeret i en ladestation, der er forbundet til elnettet. Ladekablet har i så fald ikke en egen kontrolenhed. I stedet har den en særlig stikkontakt, der bruges til at forbinde ladekablet til ladestationen. Følg instruktionerne på ladestationen.

Ladning med benzinmotor

P5-1717-ALL hybrid-Hybrid meter charging change values
Bilen udvikler strøm til batteriet, og batteriet oplades, f.eks. med et let tryk på bremsepedalen eller ved motorbremsning ned ad bakke.

Bilen kan også udvikle strøm til hybridbatteriet, og batteriet oplades.

  • Ved blød opbremsning med bremsepedalen genoplades hybridbatteriet. Bilens bevægelsesenergi omdannes til elektrisk energi, der oplader hybridbatteriet.
  • I gearposition B elmotorbremser bilen, når speederen slippes, og samtidigt genoplades hybridbatteriet.
  • Hybridbatteriet kan også oplades med bilens forbrændingsmotor.
  1. 1 Europæisk standard - EN 61851-1.