Alarm*

Alarmen advarer med lyd- og lyssignaler, hvis en person uden gyldig fjernbetjening stiger ind i bilen eller manipulerer startbatteriet eller alarmsirenen.
En aktiveret alarm udløses, hvis:
  • en dør, motorhjelmen eller bagklappen åbnes1
  • der registreres bevægelser i passagerkabinen (hvis der er monteret en bevægelsessensor*)
  • når bilen løftes eller bugseres (hvis den er udstyret med hældningssensor*)
  • startbatteriets kabel frakobles
  • sirenen slås fra.

Alarmsignaler

Når alarmen udløses, sker der følgende:
  • En sirene lyder i 30 sekunder, eller indtil alarmen slås fra.
  • Alle afvisere blinker i 5 minutter, eller indtil alarmen slås fra.

Hvis årsagen til, at alarmen er aktiveret, ikke afhjælpes, gentages alarmcyklussen op til 10 gange2.

Alarmindikator

16w17 - SPA - S/V90 - Security LED (Larmindikator)

En rød lysdiode på instrumentpanelet viser alarmsystemets status:

  • Dioden slukket – alarmen er deaktiveret.
  • Dioden blinker én gang med to sekunders mellemrum – alarmen er aktiveret.
  • Dioden blinker hurtigt efter frakobling af alarmen i op til 30 sekunder, eller indtil tændingsposition I nås, ved at startknappen drejes højre om og derefter slippes. Alarmen har været udløst.

Bevægelses- og hældningssensorer*

Bevægelses- og hældningssensorer reagerer på bevægelser inden i bilen, hvis en rude knuses, eller hvis nogen forsøger at stjæle hjul eller bugsere bilen væk.

Bevægelsessensoren udløser alarmen ved bevægelser i kabinen - også luftstrømme registreres. Derfor kan alarmen udløses, når bilen forlades med åben rude eller panoramatag*, eller hvis der bruges kabinevarmer.

For at undgå dette:
  • Luk ruderne og panoramataget, når bilen forlades.
  • Hvis der skal bruges kabine- eller parkeringsvarmer, skal ventilationsspjældene indstilles således, at luftstrømmen ikke rettes opad i kabinen.

Alternativt brug et lavere alarmniveau for midlertidigt at slå bevægelses- og hældningssensorerne fra.

Slå bevægelses- og hældningssensorerne fra, når bilen skal transporteres på en færge eller et biltog, når bevægelserne kan føre til udløsning af alarmen.

I tilfælde af fejl i alarmsystemet

P5-15w19-XC90H-Symbol-AntiTheft

Hvis der opstår en fejl i alarmsystemet, vises symbolet og meddelelsen Fejl alarmsystem Service påkrævet på førerdisplayet. Kontakt et værksted - et autoriseret Volvo-værksted anbefales.

 Note

Forsøg ikke selv at reparere eller ændre komponenter, som indgår i alarmsystemet. Ethvert forsøg kan påvirke garantibetingelserne.
  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.
  2. 1 Gælder visse markeder.
  3. 2 Gælder for visse markeder.