Alkolås*

Alkolåsens funktion er at forhindre, at bilen føres af en beruset fører. Før start af motoren er mulig, skal føreren foretage en udåndingsprøve, som bekræfter, at han ikke er påvirket af alkohol. Alkolåsen kalibreres til det pågældende markeds gældende grænseværdi for lovlig bilkørsel.

Bilen har en grænseflade for elektrisk tilslutning af alkolåse af forskellige fabrikater og modeller anbefalet af Volvo. Grænsefladen letter tilslutningen af alkolås og giver mulighed for integreret funktion, med alkolås-relaterede meddelelser på bilens hoveddisplay. Oplysninger om en bestemt alkolås kan findes i den relevante alkolås-producents instruktionsbog.

 Advarsel

Alkolåsen er et hjælpemiddel og fritager ikke føreren for ansvar. Det er altid førerens ansvar at være ædru og at føre bilen på en sikker måde.
  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.