Browser

Bilen har en indbygget browser, som kan bruges til at søge og vise information fra internettet.

For grundlæggende betjening, læs om hvordan systemet betjenes og menubetjening.

Browseren er af en enkel type, der understøtter HTML 4-standarden i tekst og billede. Browseren understøtter f.eks. ikke bevægelige billeder, video og lyd. Det er ikke muligt at hente og gemme filer.

For at kunne bruge browseren skal bilen først være forbundet til internet.

 Note

Ved brug af internet overføres data (datatrafik), hvilket kan medføre en udgift.

Aktivering af dataroaming kan medføre yderligere gebyrer.

Kontakt din netværksudbyder vedrørende omkostninger for datatrafik.

 Note

Browseren er ikke tilgængelig under kørsel.

Tryk på tilslutningsknappen på midterkonsollen P3-1346-x60-Connectivity symbol, og vælg Browser.

Når man er forbundet til internettet med Bluetooth®, vises Bluetooth®-symbolet i øverste højre hjørne af skærmen.

Hvis der ikke er en tilgængelig internetforbindelse, bliver det meddelt på skærmen.

Søgefunktion

P3-1346-x60-Skrivhjul webbläsare
Søge ved hjælp af skrivehjul.
  1. Ikon röd cirkel 1Liste over tegn.
  2. Ikon röd cirkel 2Skift af indtastningstilstand (se nedenstående tabel).
  3. Ikon röd cirkel 3Tidligere besøgte websider (historik).

Brug skrivehjulet til at indtaste en webadresse, f.eks. http://mobile.volvocars.com.

Drej TUNE til det ønskede bogstav, og tryk på OK/MENU for at bekræfte. Tal- og bogstavknapperne på kontrolpanelet i midterkonsollen kan også bruges.
Fortsæt med det næste bogstav osv.
For at skifte indtastningstilstanden til tal, indlæse den indtastede adresse, eller for at gå til historikken, skal du dreje TUNE til et af valgene (se forklaring i nedenstående tabel) på listen for skift af indtastningstilstand (2), og trykke på OK/MENU.
123/ABCSkift mellem bogstaver og tal med OK/MENU.
=>Fører til historikken (3). Drej TUNE for at vælge en webadresse, og tryk på OK/MENU for at gå til adressen.
Indlæser den indtastede webadresse med OK/MENU.
a|ASkifter mellem store og små bogstaver med OK/MENU.

{ | }

Skifter fra teksthjulet til Adresse:-feltet. Flyt markøren med TUNE. Slet eventuelle stavefejl med EXIT. For at vende tilbage til teksthjulet skal du trykke på OK/MENU.

Bemærk, at tal- og bogstavknapperne på kontrolpanelet kan bruges ved redigering i Adresse:-feltet.

Et indtastet tegn slettes med et kort tryk på EXIT. Med et langt tryk på EXIT slettes alle indtastede tegn.

Hvis du trykker på en talknap på midterkonsollen, når teksthjulet vises (se den forrige illustration), vises en liste over tegn på skærmen. Fortsæt med at trykke gentagne gange på talknappen til det ønskede bogstav, og slip. Fortsæt med det næste bogstav osv. Når en knap er trykket ind, bekræftes indtastning af denne med tryk på en anden knap.

For at skrive et tal skal du holde den tilsvarende talknap nede.

Navigere i browseren

Drej TUNE for at navigere mellem links eller rulle på websiden. Tryk på OK/MENU for at aktivere et valgt/markeret link.

P3-1346-x60-Using the web browser
Flytning af markøren på websiden.

Markøren kan flyttes frit over siden med knapperne på midterkonsollen.

Pop op-menuen nås med knap nummer 5 på midterkonsollen, eller markøren flyttes til et ikke-klikbart område, og der trykkes på OK/MENU.

Funktioner

Tilgængelige funktioner nås via pop op-menuen med knap nummer 5 på midterkonsollen, eller markøren flyttes til et ikke-klikbart område, og der trykkes på OK/MENU.

  • Tilbage - Vender tilbage til den forrige side.
  • Næste - Hvis man er vendt tilbage, er det muligt at gå frem til siden igen.
  • Indlæs igen - Opdaterer siden.
  • Stop - Standser indlæsning af siden og vender tilbage.
  • Ny fane - Opretter ny fane/side. Op til fire faner kan være åbne samtidigt.
  • Luk fane - Lukker fane/side.
  • Zoom ind/Zoom ud - Zoomer ind/ud på siden.
  • Tilføj bogmærke/Slet bogmærke - I stedet for at indtaste en websides adresse, hver gang den skal besøges, er det muligt at gemme et hurtigt link (bogmærke) til siden. Der kan gemmes op til 20 bogmærker.
  • Indstillinger - Tilpasning af browserens visning og informationsstyring, se nedenfor for yderligere oplysninger.

Indstillinger

  • Bogmærker - Omdøb, Omorganisér eller Slet.
  • Indholdsfiltrering - Det er muligt at foretage nogle justeringer, så websider vises på den ønskede måde. Følgende funktioner kan aktiveres/deaktiveres: Vis billeder, Bloker pop-up-vinduer og Aktivér JavaScript.
  • Acceptér cookies - Cookies er små tekstfiler, der gemmes. De gør det f.eks. muligt at bruge forskellige funktioner på hjemmesider, og for ejeren af websiden at føre statistik, f.eks. over de sider brugerne navigerer til.
  • Tekststørrelse - Vælg den skriftstørrelse, der skal bruges: Stor, Middel eller Lille.
  • Ryd browserdataCookies, browserhistorik og cachelager vil blive ryddet.
  • Valg for FAV-tast - Det er muligt at forbinde visse funktioner til FAV-knappen. En forbundet funktion aktiveres derefter enkelt med et tryk på FAV-knappen, se Favoritter.