Installation af tilbehør

Vi anbefaler kraftigt, at Volvo-ejere kun installerer originaltilbehør godkendt af Volvo, og at installationen af tilbehør alene udføres af en uddannet og kvalificeret Volvo-servicetekniker. Noget tilbehør fungerer kun, når den tilknyttede software findes i bilens computersystem.
  • Volvos originaltilbehør er testet for at sikre, at det fungerer sammen med bilens systemer for ydelse, sikkerhed og emissionskontrol. Endvidere ved en uddannet og kvalificeret Volvo-servicetekniker, hvilket tilbehør der kan og ikke kan installeres på sikker vis i din Volvo. Før installation af tilbehør i eller på din bil, bør du altid rådføre dig med en uddannet og kvalificeret Volvo-servicetekniker.
  • Tilbehør, som ikke er godkendt af Volvo, er måske ikke testet specifikt for at passe sammen med din bil.
  • Visse af bilens ydelses- eller sikkerhedssystemer kan påvirkes negativt, hvis du installerer tilbehør, som ikke er testet af Volvo, eller hvis du lader nogen, som ikke har erfaring med bilen, installere tilbehør.
  • Skader, der forårsages af tilbehør, som er installeret på ikke-godkendt eller forkert vis, omfattes muligvis ikke af nybilsgarantien. Yderligere garantiinformation findes i Service- og garantibogen. Volvo påtager sig intet ansvar for dødsfald, personskader eller omkostninger, som kan opstå som følge af, at der er installeret andet end originaltilbehør.