Skift af mål med førerstøtte

Førerstøtterne adaptiv fartpilot* og Pilot Assist* har i kombination med automatisk gearkasse en funktion for skift af mål ved visse hastigheder.

Skift af mål

P5-1507-Adaptie Cruise Control, change of target
Hvis det forankørende målkøretøj drejer af, kan der være stillestående trafik længere fremme.

Når førerstøtterne følger et andet køretøj ved hastigheder under 30 km/t (20 mph) og skifter mål – fra et køretøj der bevæger sig, til et der holder stille – vil førerstøtterne bremse for det stillestående køretøj.

 Advarsel

Når førerstøtterne følger et andet køretøj ved hastigheder over ca. 30 km/t (20 mph) og skifter mål – fra et bevægeligt til et stillestående køretøj – vil førerstøtterne ignorere det stillestående køretøj og i stedet accelerere til den gemte hastighed.

  • Føreren skal i så fald selv gribe ind og bremse.

Automatisk standby ved skift af mål

Førerstøtterne slås fra og sættes i standby i følgende situationer:
  • når hastigheden er under 5 km/t (3 mph), og førerstøtterne er usikre på, om målobjektet er et stillestående køretøj eller et andet objekt, f.eks. et vejbump.
  • når hastigheden er under 5 km/t (3 mph), og et forankørende køretøj drejer af, så førerstøtterne ikke længere har et køretøj at følge.
  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.