Begrænsninger for Cross Traffic Alert*1

Funktionen Cross Traffic Alert (CTA) med automatisk bremsning kan have begrænset funktionalitet i visse situationer. Bremseindgreb er aktivt ved hastigheder under 15 km/t.

 Advarsel

Delfunktionen automatisk bremsning kan kun registrere og bremse for andre køretøjer i bevægelse – f.eks. ikke for stillestående forhindringer, en cyklist eller en fodgænger.

Funktionen har en vis begrænsning - sensorerne kan fx ikke "se" igennem andre parkerede køretøjer eller genstande, der hindrer udsynet.

Her er nogle eksempler på, hvornår funktionens "synsfelt" fra begyndelsen kan være begrænset, og køretøjer der nærmer sig, ikke kan registreres, før de er meget tæt på:

P5-1507-CrossTrafficAlert Princip-Exception1
Bilen står langt inde i en parkeringsbås.
P5-1507-CrossTrafficAlert Princip-Exception2
I en parkeringsbås i vinkel kan Cross Traffic Alert være helt "blind" til den ene side.
  1. P5-Icon red circle 1Blind - sektor.
  2. P5-Icon red circle 2Sektor, hvor funktionen kan registrere/"se".

Når ens egen bil langsomt bakkes, ændres vinklen imidlertid i forhold til køretøjet/genstanden der hindrer udsynet, hvorved den blinde sektor hurtigt mindskes.

Eksempler på yderligere begrænsninger

  • Delfunktionen automatisk bremsning registrerer kun køretøjer i bevægelse og kan derfor ikke "se" og bremse for bl.a. stillestående forhindringer, en cyklist eller en fodgænger.
  • Snavs, is og sne, der dækker sensorerne, kan reducere funktionerne og umuliggøre advarsler.
  • CTA deaktiveres automatisk, hvis en anhænger, cykelholder el.lign. tilsluttes bilens elektriske system.
  • For god ydeevne af CTA bør en cykelholder, bagageholder eller lignende ikke monteres på bilens anhængertræk.

 Note

Funktionen benytter bilens radarenheder, som har visse generelle begrænsninger.
  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.
  2. 1 Advarsel om krydsende trafik under bakning med bilen.