Displayvisning for trafikskiltinformation*

Funktionen Trafikskiltinformation (RSI1) viser trafikskilte på forskellige måder, alt efter skiltet og situationen.
P5-1507-Road Sign Information and sign display
Eksempel2 på registreret hastighedsinformation.

Når funktionen har registreret et trafikskilt med påbudt hastighed, viser førerdisplayet dette skilt som et symbol kombineret med en farvet markering på hastighedsskalaen.

Hvis bilen er udstyret med Sensus Navigation*, hentes hastighedsrelateret information også fra kortdata, hvilket medfører, at førerdisplayet kan vise eller ændre information om hastighedsbegrænsning, uden at et hastighedsrelateret skilt er passeret.

P5-1507-Road Sign Information, no overtakning signs

Sammen med symbolet for den gældende hastighedsgrænse kan et supplerende skilt også vises, f.eks. overhalingsforbud.

P5-1507-Road Sign Information, no-entry sign 19x19

Hvis en forbudt indkørsel med dette skilt passeres på den relevante side, advares føreren på førerdisplayet med et blinkende symbol for dette skilt.

Hvis bilen er udstyret med Sensus Navigation*, bruges information fra kortdata til at afgøre, om bilen kører i forkert retning.

Føreren kan også få en akustisk advarsel ved kørsel mod indkørsel forbudt, hvis funktionen Lydadvarsel om trafikskilt er aktiveret.

Hastighedsbegrænsning eller motorvej ophører

Når funktionen registrerer et "indirekte hastighedsskilt" med betydningen, at aktuel hastighedsbegrænsning ophører – f.eks. ved ophør af motorvej – vises et symbol med tilsvarende vejskilt på førerdisplayet.

Hvis bilen er udstyret med Sensus Navigation*, vises normalt direkte visende hastighedsskilte - indirekte hastighedsskilte vises så kun, hvis kortdata ikke har nogen information om hastighedsbegrænsning for den aktuelle vejstrækning.

Eksempel på indirekte hastighedsskilt er:

P5-1507-Road Sign Information, end of all restrictions

Alle begrænsninger ophører.

P5-1507-Road Sign Information, end of motorway

Motorvej ophører.

Førerdisplayets symbol slukkes efter 10-30 sekunder og forbliver med at være dette, indtil næste hastighedsrelaterede skilt passeres.

Ændret hastighedsbegrænsning

Ved passage af et direkte visende hastighedsskilt, når en hastighedsgrænse ændres, vises et symbol med modsvarende vejskilt på førerdisplayet.

P5-1519-Road Sign Information, 90 km/h symbol

Eksempel på et direkte visende hastighedsskilt.

Førerdisplayets symbol slukkes efter ca. 5 minutter, indtil næste hastighedsrelaterede skilt passeres.

Hvis bilen er udstyret med Sensus Navigation*, vises et hastighedsskilt på førerdisplayet, når kortdata har information om hastighedsbegrænsning for den aktuelle vejstrækning, selvom der ikke er passeret noget direkte visende skilt. Hvis der ikke er nogen information i kortdata, slukkes skiltet ca. 3 minutter efter det senest passerede hastighedsskilt.

Ekstra skilte

P5-1507-Road Sign Information, example of signs
Eksempler på ekstra skilte.

Nogle gange er der skilte med forskellige hastighedsgrænser for den samme vej - et ekstra skilt angiver, under hvilke omstændigheder hastighederne gælder. Det kan f.eks. være vejafsnit, hvor der sker mange ulykker i regnvejr og/eller tåge.

Et ekstra skilt relateret til regn vises kun, hvis vinduesviskerne anvendes.

Hvis en anhænger er koblet til bilens elektriske system, og et hastighedsskilt med tillægstavlen "anhænger" passeres, vil denne hastighed blive vist på førerdisplayet.

P5-1507-Road Sign Information, signs that only apply certain time of the day

Nogle hastigheder gælder først efter f.eks. en vis strækning eller på et bestemt tidspunkt af døgnet. Føreren gøres opmærksom på dette med et symbol for ekstra skilt under symbolet med hastighed. Førerdisplayets ekstra symboler viser så enten "DIST" eller "TIME".

Skilt for "Skole" og "Legende børn"

P5-1617 - Road Sign Information, Sign for "School" and "Children at play"

Hvis advarselsskiltet "Skole" eller "Legende børn" findes i satellitnavigatorens kortdata3, viser førerdisplayet et skilt af denne type.

  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.
  2. 1 Road Sign Information
  3. 2 Trafikskilte afhænger af markedet - illustrationerne i denne vejledning viser kun eksempler.
  4. 3 Kun i biler med Sensus Navigation*.