Bruge trådløs telefonoplader*

På gummimåtten i tunnelkonsollen er det muligt at oplade en telefon, uden at dens ledning behøver at bruges.

P5-2017-Wireless Phone Charger
Trådløs telefonlader i tunnelkonsollen.

 Advarsel

Trådløs opladning kan påvirke funktionen på en pacemaker eller andre indopererede medicinske enheder. Hvis du har en sådan, anbefales det, at du rådfører dig med en læge inden anvendelse af det trådløse opladningssystem.

Det er muligt at tænde og slukke på ladepladen via midterdisplayets funktionsvisning. Standardstillingen er, at ladepladen ikke er aktiveret. Når ladepladen aktiveres, vises en meddelelse vedrørende risikoen for brugere, som har pacemakere eller andre indopererede enheder, som vil kunne påvirkes af pladen. Bekræft i midterdisplayet, at ladepladen er aktiveret.

For at anvende den trådløse ladeplade:
Kontroller, at ladepladen er aktiveret i midterdisplayets funktionsvisning.
Fjern alle andre genstande fra ladepladen og placer telefonen i midten af den.
Telefonen begynder at lade, og symbolet P5P6-2017-Symbol in status bar–Wireless charging vises øverst på midterdisplayet.

 Vigtigt

Undgå at opbevare kort med NFC (Near Field Communication), fx bankkort til kontaktløs betaling, sammen med telefonen. Denne type kort kan ødelægges, når opladning finder sted.

 Note

Visse telefoner kan blive varme under trådløs opladning. Dette er normalt.

Hvis telefonen ikke lader:

  • Kontroller, at ladepladen er aktiveret i midterdisplayets funktionsvisning.
  • Kontroller, at ladepladen er fri for øvrige genstande.
  • Kontroller, at telefonen understøtter trådløs opladning (Qi).
  • Fjern et eventuelt cover fra telefonen.
  • Løft telefonen op og placer den igen midt på ladepladen.
  • Kontroller, at bilen er i gang.

Ved fejlplacering af telefon, eller hvis en genstand forhindrer opladning på ladepladen, vises en meddelelse herom på midterdisplayet.

 Vigtigt

Hold telefonen og ladepladen fri af andre genstande under opladning for at undgå overophedning.
  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.