Stemmestyre navigationssystem*

Hvis din bil er udstyret med Sensus Navigation, kan du ved hjælp af stemmestyring anvende talekommandoer til at styre dele af dit navigationssystem.

Start navigation

Her finder du en introduktion til, hvordan du kan begynde at anvende stemmestyring til at kontrollere navigationssystemet i bilen.

For at aktivere en navigationskommando

Tryk på ratknappen P5–1507–Voice control button for stemmestyring.
Du kan nu give kommandoer, fx "Navigation" som starter en navigationsdialog og viser eksempler på kommandoer.

 Note

Ikke alle systemsprog understøtter stemmestyring. De der gør markeres med symbolet P5–1507–Voice control button på listen over tilgængelige systemsprog. Læs mere om, hvor den information findes i afsnittet om indstillinger for stemmestyring.

Anvende stemmestyring til at få en rutebeskrivelse til en adresse

For at få en rutebeskrivelse til en specifik adresse anvendes talekommandoen Go to fulgt af adressen. Det er vigtigt i hvilken rækkefølge, adressen angives. For at få en rutebeskrivelse til en adresse via stemmestyring, skal adressen angives i rækkefølgen (1) gadeadresse; (2) gadenummer; (3) by; i henhold til følgende eksempel:

Angiv kommandoen Go to.
Du kan nu angive den adresse, som du ønsker rutebeskrivelse til.
Angiv gadenavn, fx "Kungsgatan"
Angiv gadenummer, fx "fem"
Angiv by, fx "Göteborg"
Den samlede kommando bliver i dette tilfælde"Go toKungsgatan fem, Göteborg". Forudsat at adressen findes i systemet, får du nu, via dit navigationssystem, vejbeskrivelse til adressen.

Anvende stemmestyring til at få en vejbeskrivelse til en adresse i et andet land eller en anden stat

Dit navigationssystem henter opsætninger af kort for det land eller den stat, hvor det føler, at bilen befinder sig. Dette betyder, at for at kunne få en korrekt rutebeskrivelse over lande- eller statsgrænser, skal du først fortælle systemet i hvilket land eller i hvilken stat den adresse, du vil køre til, befinder sig. Dette gør du ved at anvende kommandoen Change country eller Change state (Kommandoen Change state anvendes primært i USA. I eksemplet herunder anvendes kommandoen Change country.)

Angiv kommandoen Change country.
Du kan nu angive det land, som adressen ligger i, hvortil du ønsker en rutevejledning, fx "Norge".
Angiv nu den adresse, som du ønsker rutebeskrivelse til, ved at følge samme proces som i "Anvende stemmestring til at få en rutebeskrivelse til en adresse.

Den samlede kommando bliver i dette scenarie opdelt i 2 delkommandoer:

  1. "Change country, Norge"
  2. "Go to Karl Johans-gade 22, Oslo"

Hvis adressen findes i systemet, får du nu – via dit navigationssystem – vejvisning til Karl Johans-gade 22, Oslo, Norge

 Note

Når du har skiftet land, skal du prøve at udtale adressen, som du vil have vejvisning til, på destinationslandets sprog. Dette er nødvendigt, da systemets genkendelse automatisk skifter til det valgte lands sprog.

Anvende stemmestyring til at få en rutebeskrivelse til en adresse angivet som Hjem-position

Hvis du i dit navigationssystem har angivet en adresse som en Hjem-position, kan du med en talekommando få rutebeskrivelse til positionen.

Angiv kommandoen Take me home.
Hvis navigationssystemet har en hjemposition gemt, vil du få en rutebeskrivelse til positionen.

Anvende stemmestyring til at få en rutebeskrivelse til et sted, forretning eller anden specifik virksomhed uden en præcis adresseangivelse

Du kan anvende dit navigationssystem til at få en rutebeskrivelse til specielle steder eller en specifik type virksomhed, såkaldte interessepunkter(POI1). Eksempler på interessepunkter er fx restauranter, hoteller, benzinstationer, museer eller seværdigheder.

Når du søger efter et interessepunkt, anvender du kommandoen Search. Det er muligt at søge både efter et specifikt interessepunkt og efter kategorier af interessepunkter.

 Note

Det er vigtigt, hvilken kommando du vælger at bruge for at få vejvisning til forskellige alternativer. Læg mærke til, at når du er ude efter en vejvisning til et interessepunkt, skal kommandoen Search bruges. Dette adskiller sig fra, når du søger efter vejvisning til bestemte adresser. Da skal kommandoen Go to bruges i stedet.

Søg efter et specifikt sted eller en virksomhed

Med [POI-navn] menes her et specifikt sted eller en virksomhed, et såkaldt interessepunkt, fx et hotel, en restaurant, en bypark og så videre.

Angiv kommandoen Search.
Du kan nu angive et specifikt interessepunkt, som du ønsker rutebeskrivelse til.
Angiv [POI-navn], fx "Slottskogen"
Den samlede kommando bliver i dette tilfælde"SearchSlottskogen". Forudsat at stedet findes i systemet, får du nu, via dit navigationssystem, vejbeskrivelse til stedet.

Søg efter en kategori af interessepunkter, fx forretninger, hoteller, restauranter, museer eller andre seværdigheder eller virksomheder

Med [POI-kategori] menes her specifikke typer af steder eller virksomheder, såkaldte interessepunkter, fx hoteller, restauranter, museer og så videre.

Angiv kommandoen Search.
Du kan nu angive, hvilken type interessepunkt, du vil finde, og få en rutebeskrivelse dertil.
Angiv [POI-kategori], fx "restaurant"

Den samlede kommando bliver i dette tilfælde: "Search restaurant". Navigationssystemet vil nu søge efter restauranter, som ligger omkring og i bilens nærhed, hvilket resulterer i en liste på dit førerdisplay. Den liste, der fremkommer, består af forslag om, som systemet har lavet på basis af din kommando. Kategorier og nære resultater ligger øverst, og jo mindre relevant et forslag regnes, desto længere nede på listen kommer det.

Eftersom du i dette tilfælde er ude efter en kategori, kan det være en god ide at vælge det kategori-alternativ, som lægger nærmest din søgning.

Vælg den kategori på listen, som passer bedst til det du søgte, i dette tilfælde "restaurant(er)", ved at sige cifrene på den række i førerdisplayet, hvor alternativet ligger.
Du kan se dine søgeresultater og vælge et alternativ, som passer dig.

Anvende stemmestyring til at afbryde en rutebeskrivelse

Hvis du vil afbryde en rutebeskrivelse og alle dens del- og slutmål, kan dette gøres med følgende talekommando.

Angiv kommandoen Clear itinerary.
Navigationssystemet afbryder rutebeskrivelsen og fjerner alle del- og slutmål langs rejseruten.

Hvordan du angiver postnummer og husnummer

Talkommandoer angives forskelligt, afhængigt af hvilken funktion der skal styres:

  • Postnumre skal siges individuelt, tal for tal, fx nul, tre, et, to, to, fire, fire tre (03122443).
  • Husnumre kan siges individuelt eller i gruppe, f.eks. to to eller toogtyve (22). For en del sprog er det også muligt at angive med hundreder, f.eks. 19 hundrede 22 (1922). For engelsk og hollandsk kan flere grupper siges efter hinanden, f.eks. toogtyve toogtyve (22 22). For engelsk kan også "dobbelt" eller "tredobbelt" bruges, f.eks. dobbelt nul (00). Numre kan angives inden for intervallet 0-2300.

Angive destination ved hjælp af telefonbogens kontaktside

Hvis du vil angive adressen i en kontakt i telefonens telefonbog som destination, kan du gøre det via kommandoen "Go to [kontakt]". For at adressen skal findes i kortdatabasen, er det dog en forudsætning at adressen er stavet korrekt og uden forkortelser. For stavekontrol af adresse i HEREs database, gå til wego.here.com

  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.
  2. 1 Point Of Interest