Køretilstande

Valget af køretilstand påvirker bilens køreegenskaber for at forbedre køreoplevelsen og lette ved kørsel i særlige situationer.

Med køretilstandene kan du hurtigt få adgang til bilens mange funktioner og indstillinger ved forskellige kørselsbehov. Følgende systemer tilpasses for at opnå de bedst mulige køreegenskaber i den respektive køretilstand:

  • Styring
  • Motor/gearkasse/firehjulstræk
  • Bremser
  • Luftaffjedring og støddæmpning
  • Førerdisplay
  • Klimaindstillinger

Vælg den køretilstand, der passer bedst til de aktuelle kørselsforhold. Vær opmærksom på, at alle køretilstande ikke kan vælges i alle situationer.

Vælge køretilstand

P5-1507-drive mode scroll wheel
Tryk på køretilstand-knappen DRIVE MODE.
En pop op-menu åbnes på midterdisplayet.
Rul hjulet op eller ned, indtil den ønskede køretilstand er markeret.
Tryk på køretilstand-knappen eller direkte på touchskærmen for at bekræfte valget.
Den valgte køretilstand angives på førerdisplayet.

Når en køretilstand ikke kan vælges, vises en meddelelse, f.eks.:

  • Kan ikke vælges pga. gear i manuel
  • Kan ikke vælges pga lavt batteriniveau
  • Kan ikke vælges pga lav temperatur
  • Kan ikke vælges pga begrænsninger
  • Kan ikke vælges pga. for høj hastighed.

Køretilstande der kan vælges

 Advarsel

Husk, at der ikke kommer nogen motorlyd fra bilen, når den kun drives af elmotoren. Derfor kan det være svært for børn, fodgængere, cyklister og dyr at være opmærksomme bilen. Dette gælder især ved lave hastigheder, f.eks. på parkeringspladser.

 Advarsel

Lad ikke bilen stå i et uventileret rum med aktiveret køretilstand og slukket brændstofmotor. Motoren startes automatisk ved lavt energiniveau i hybridbatteriet, og udstødningsgasserne kan skade mennesker og dyr alvorligt.

HYBRID

Dette er bilens normale tilstand.

Når bilen starter, er den i Hybrid-tilstand. Styresystemet bruger både elmotoren og den brændstofdrevne motor – individuelt eller parallelt – og beregner den optimale anvendelse med hensyn til ydeevne, brændstofforbrug og komfort. Ved højere hastigheder justeres frihøjden automatisk til et lavere niveau for at reducere luftmodstanden.

Evnen til at køre med kun elmotor i køretilstanden Hybrid afhænger af hybridbatteriets energiniveau og f.eks. af behovet for opvarmning/afkøling i kabinen.

Med høj effekt til rådighed er det muligt at køre kun på el. Når speederen trykkes ned, aktiveres kun elmotoren, indtil en bestemt tilstand er nået. Når denne tilstand overskrides, starter forbrændingsmotoren.

P5-1519-XC90 Hybrid-show Hybrid drive mode in DIM
Førerdisplayet ved fremdrift med både el- og forbrændingsmotor.

Viseren på førerdisplayet angiver, hvor meget energi bilen bruger under kørslen, og den lille viser mellem lynet og dråben viser, hvor meget energi der er til rådighed. Læs mere om hybridinformation på førerdisplayet i afsnittet "Hybridrelateret information på førerdisplayet".

Forbrændingsmotoren starter, når energiniveauet i batteriet ikke er tilstrækkeligt til den motoreffekt, som føreren ønsker med speederen.

Førerdisplayet viser også, når energi føres tilbage til batteriet (regenereres) ved en let opbremsning. Mere information om regenerering findes i afsnittet "Driftsbremsen".

Ved lavt energiniveau (hybridbatteriet næsten tomt) skal batteriets energiniveau opretholdes, hvilket fører til, at forbrændingsmotoren starter oftere. Oplad hybridbatteriet fra en 230 V-kontakt med ladekablet, eller skift til køretilstand Save for at genskabe evnen til at køre på kun el.

PURE

Kør bilen med elmotor, med så lavt energiforbrug som muligt og med minimale kulstofemissioner.

Køretilstanden maksimerer kørsel på hybridbatteriet. Det betyder f.eks., at frihøjden er lavere for at reducere luftmodstanden, og at effekten af visse klimaindstillinger er reduceret.

Pure-tilstanden er tilgængelig, når hybridbatteriet har et tilstrækkeligt højt energiniveau. Hvis energiniveauet i batteriet bliver for lavt, starter forbrændingsmotoren. Forbrændingsmotoren starter også,

  • hvis hastigheden overstiger 125 km/t (78 mph)
  • hvis føreren beder om mere drivkraft, end eldriften kan give
  • ved system-/komponentbegrænsninger, f.eks. lav udetemperatur.

Hvis de reducerede klimaindstillinger føles negativt, skal du trykke på AUTO- eller defrosterknappen, hvis det er nødvendigt.

SAVE

Gem energi til senere, når eldrift er mere hensigtsmæssig, f.eks. til bykørsel.

At køre med elmotor sparer mere brændstof ved lave hastigheder end ved højere. Vælg derfor primært denne køretilstand, når hybridbatteriets energiniveau er højt, og en planlagt kørsel skal begynde med en længere strækning ved højere hastigheder (f.eks. på motorvej) og slutte med en strækning ved lave hastigheder, hvor eldrift ønskes.

Hvis hybridbatteriets energiniveau er lavt, når køretilstanden vælges, vil forbrændingsmotoren starte for at oplade batteriet 33 %. Hvis hybridbatteriets energiniveau allerede overstiger 33 %, vil dette energiniveau blive opretholdt, ved at styresystemet standser/starter forbrændingsmotoren på samme måde som i Hybrid-tilstand.

Køretilstanden medfører et øget brændstofforbrug, når forbrændingsmotoren starter og stopper for at kunne bevare et tilstrækkelig højt energiniveau til senere eldrift.

OFF ROAD

Maksimering af bilens trækkraft ved kørsel i vanskeligt terræn og på dårlige veje.

Køretilstanden giver en høj frihøjde, styringen er let, firehjulstrækket og funktion for kørsel ved lav hastighed med nedkørselssystem (Hill Descent Control) er aktiveret.

Køretilstanden kan kun aktiveres ved lave hastigheder, og speedometeret viser området for hastighedsgrænsen. Hvis denne hastighed overskrides, afbrydes Off Road-tilstanden, og køretilstanden AWD aktiveres i stedet.

Førerdisplayet er suppleret med kompas og højdemåler.

For at kunne drive alle fire hjul, kører forbrændings- og elmotoren uafbrudt, hvilket medfører et øget brændstofforbrug.

 Note

Køretilstanden er ikke beregnet til brug på offentlig vej.

 Note

Hvis bilen slukkes i OFF ROAD-tilstand, og dermed har høj frihøjde, sænkes bilen ned, når den startes næste gang.

 Vigtigt

Køretilstand OFF ROAD må ikke bruges ved kørsel med anhænger uden anhængerstik. Ellers er der risiko for beskadigelse af luftbælgene.

AWD

Bilens vejgreb og trækkraft forbedres med firehjulstræk.

Køretilstanden er beregnet til lave hastigheder i glat føre, men har også en stabiliserende effekt ved højere hastigheder.

For at kunne drive alle fire hjul, kører forbrændings- og elmotoren uafbrudt, hvilket medfører et øget brændstofforbrug.

POWER

Power-tilstanden gør, at bilen føles mere sportslig ved en mere aktiv kørsel.

Køretilstanden maksimerer den kombinerede effekt af forbrændings- og elmotor, ved at bilen drives med både for- og baghjul. Bilen får sporty egenskaber og en hurtigere reaktion ved gasgivning. Kørsel på lavere gear med forsinket opgearing prioriteres. Styreresponsen er hurtigere, dæmpningen er hårdere og en lavere frihøjde gør, at karosseriet følger kørebanen for at mindske krængning i sving.

Forbrændings- og elmotor kører kontinuerligt, hvilket medfører et øget brændstofforbrug.

INDIVIDUAL

Tilpas en køretilstand, der passer til individuelle præferencer.

Vælg en køretilstand at udgå fra, og juster derefter indstillingerne efter de ønskede køreegenskaber.

Individuel køretilstand er kun tilgængelig, hvis den først er aktiveret på midterdisplayet.
Tryk på Indstillinger i topvisningen.
Tryk på My CarIndividuel køremåde, og marker Individuel kørefunktion.

Vælg en køretilstand at udgå fra: Pure, Hybrid eller Power.

Mulige justeringer gælder indstillinger for

  • Førerdisplay
  • Styrekraft
  • Specifikationer for drivline
  • Bremseegenskaber
  • Affjedringsregulering.

Start og stop af forbrændingsmotor

Et avanceret styresystem afgør, i hvilket omfang bilen køres på forbrændingsmotor, elmotor eller begge samtidigt.

Den primære funktion er at udnytte de forskellige motorer og den tilgængelige energi i hybridbatteriet så effektivt som muligt, med hensyn til forskellige køretilstandes egenskaber og førerens anmodning om effekt gennem speederen.

Der er også tilfælde, hvor midlertidige begrænsninger i systemet eller lovbestemte funktioner til opretholdelse af et lavt samlet emissionsniveau for bilen kan gøre, at forbrændingsmotoren bruges i videre udstrækning.