Rækkevidde ved eldrift i bymiljø

Bilens rækkevidde ved eldrift afhænger af flere faktorer. Forudsætningerne for at opnå en lang rækkevidde varierer, alt efter de faktorer og forhold, som bilen køres under.

Nogle faktorer kan føreren ikke selv påvirke, mens andre er mulige at påvirke.

Den længste rækkevidde opnås under meget gunstige forhold, når alle faktorer har en positiv effekt.

Faktorer, der påvirker rækkevidden

Faktorer, som føreren ikke kan påvirke

Flere eksterne faktorer påvirker rækkevidden i forskellig grad:

  • trafiksituation
  • korte kørestrækninger
  • topografi
  • udetemperatur og modvind
  • føre og overfladebelægning.

Tabellen viser det omtrentlige forhold mellem udetemperatur og rækkevidde for en bil med reducerede klimaindstillinger. En højere udetemperatur har en gunstig effekt på rækkevidden.

25 °C105 %
20 °C100 %
10 °C90 %
5 °C85 %
0 °C80 %
-5 °C75 %
-10 °C70 %

Faktorer, som føreren påvirker

Føreren skal være opmærksom på, at følgende faktorer påvirker rækkevidden for at kunne håndtere bilen energieffektivt:

  • regelmæssig opladning
  • Forkonditionering
  • køretilstand Pure
  • Klimaindstillinger
  • hastighed og acceleration
  • køretilstand Save
  • dæk og dæktryk.

Tabellen viser det omtrentlige forhold mellem konstant hastighed og rækkevidde, hvor en lavere konstant hastighed har en gunstig effekt på rækkevidden.

100 km/t (62 mph)70 %
90 km/t (56 mph)80 %
80 km/t (50 mph)90 %
70 km/t (43 mph)100 %
60 km/t (37 mph)110 %
50 km/t (31 mph)120 %

 Note

  • Værdierne vist i tabellerne er relateret til en ny bil.
  • Der er ikke tale om absolutte værdier, de er afhængige af kørselsadfærd, miljø og andre faktorer.

Køre med eldrift

Vælg køretilstand Pure for energieffektiv kørsel for at komme så langt som muligt kun på el.

Vælg køretilstand Save ved højere hastigheder under kørsler, der er længere, end hvad elektriciteten rækker til.

Relaterede dokumenter