Alarm1

Alarmen advarer om f.eks. et indbrud i bilen.

Aktiveret alarm udløses, hvis:

  • en dør, motorhjelmen eller bagklappen åbnes,
  • der registreres bevægelser i passagerkabinen (hvis der er monteret en bevægelsessensor*),
  • når bilen løftes eller bugseres (hvis den er udstyret med hældningssensor*),
  • startbatteriets kabel frakobles eller
  • sirenen slås fra.
P5-15w19-XC90H-Symbol-AntiTheft

Hvis der opstår en fejl i alarmsystemet, vises symbolet og meddelelsen Fejl alarmsystem Service påkrævet på førerdisplayet. Kontakt et værksted - et autoriseret Volvo-værksted anbefales.

 Note

Forsøg ikke selv at reparere eller ændre komponenter, som indgår i alarmsystemet. Ethvert forsøg kan påvirke garantibetingelserne.

 Note

Bevægelsessensorerne udløser alarmen ved bevægelser i kabinen - også luftstrømme registreres. Derfor kan alarmen udløses, når bilen forlades med åben rude eller panoramatag*, eller hvis der bruges kabinevarmer.

For at undgå dette: Luk ruder/panoramatag, når bilen forlades. Hvis bilens indbyggede parkeringsvarmer (eller en transportabel elektrisk) skal anvendes, skal ventilationsspjældene justeres, så de ikke vender opad i kabinen. Alternativt kan reduceret alarmniveau bruges. Se afsnittet længere nede i denne artikel.

Tilkobling af alarm

Lås bilen og tilkobl alarmen ved at:
  • trykke på fjernbetjeningens låseknap,
  • berøre den markerede overflade på ydersiden af dørhåndtagene2 eller
  • trykke på bagklappens gummibelagte trykplade2.

Hvis bilen er udstyret med elbetjent bagklap, kan knappen i bunden af bagklappen også låse bilen og tilkoble alarmen.

Frakobling af alarm

Lås bilen op og frakobl alarmen ved at:
  • trykke på fjernbetjeningens oplåsningsknap,
  • gribe fat i et af dørhåndtagene2 eller
  • trykke på bagklappens gummibelagte trykplade2.

Annullering af udløst alarm

Tryk på fjernbetjeningens oplåsningsknap eller sæt bilen i tændingsposition I ved at dreje startknappen til START, og derefter slippe.

 Note

  • Husk, at alarmen aktiveres, når bilen låses.
  • Hvis en af dørene åbnes indefra, udløses alarmen.

Alarmsignaler

Når alarmen udløses, sker der følgende:
  • En sirene lyder i 30 sekunder, eller indtil alarmen slås fra.
  • Alle afvisere blinker i 5 minutter, eller indtil alarmen slås fra.

Hvis den dør, der har aktiveret alarmen, efterlades åben, gentages alarmcyklussen op til 10 gange3.

Lås- og alarmindikator

En rød lysdiode på instrumentpanelet viser alarmsystemets status:

P5-1507 Security LED (Larmindikator)
  • Dioden slukket – alarmen er deaktiveret.
  • Dioden blinker én gang med to sekunders mellemrum – alarmen er aktiveret.
  • Dioden blinker hurtigt efter frakobling af alarmen i maks. 30 sekunder eller indtil dens tændingsposition I nås, ved at startknappen drejes til START og derefter slippes. Alarmen har været udløst.

Reduceret alarmniveau

Reduceret alarmniveau betyder, at bevægelses- og hældningssensorerne midlertidigt kan slås fra.

For at undgå utilsigtet aktivering af alarmen – f.eks. hvis en hund efterlades i en låst bil eller ved rejse med et biltog eller en bilfærge – skal bevægelses- og hældningssensorerne slås midlertidigt fra. Fremgangsmåden er den samme som ved midlertidig afbrydelse af funktionen blokeret låsestilling. Det er muligt at gøre dette fra midterdisplayets funktionsvisning med et tryk på Nedsat beskyttelse.

For mere information, se afsnittet "Blokeret låsestilling".

  1. 1 Ekstraudstyr på visse markeder.
  2. * Ekstraudstyr/tilbehør.
  3. 2 Gælder kun for biler med nøglefri låsning/oplåsning (Passive Entry*).
  4. 3 Gælder for visse markeder.