Sikkerhedssele

En opbremsning kan få alvorlige følger, hvis sikkerhedsselen ikke er i brug.

For at sikkerhedsselen skal give maksimal beskyttelse er det vigtigt at den ligger forsvarligt an mod kroppen. Læn ikke ryglænet for langt bagud. Sikkerhedsselen er beregnet til at beskytte i normal siddestilling.

 Advarsel

Vær opmærksom på ikke at bruge klemmer eller fastgøre selen omkring kroge eller andre dele af interiøret, da det kan forhindre sikkerhedsselen i at ligge helt til.

 Advarsel

Sikkerhedsselen og airbaggen arbejder sammen. Hvis sikkerhedsselen ikke anvendes eller anvendes forkert, kan det påvirke airbaggens effekt ved en kollision.

 Advarsel

Foretag aldrig nogen ændringer eller reparationer af sikkerhedsselen på egen hånd. Volvo anbefaler, at et autoriseret Volvo-værksted kontaktes.

Hvis sikkerhedsselen har været udsat for kraftig belastning, f.eks. i forbindelse med en kollision, skal hele sikkerhedsselen udskiftes. Nogle af sikkerhedsselens beskyttende egenskaber kan være gået tabt, selvom den tilsyneladende er ubeskadiget. Udskift også sikkerhedsselen, hvis den er slidt eller beskadiget. Den nye sikkerhedssele skal være typegodkendt og beregnet til den samme plads som den udskiftede sikkerhedssele.