City Safety

City Safety advarer med visuelle, følbare og akustiske signaler føreren om tilstedeværelse af fodgængere, cyklister, større dyr og køretøjer. Bilen bremser automatisk, hvis føreren ikke selv reagerer inden for en rimelig tid.
P5-1507-CitySafety Princip
Kamera- og radarenhedens placering1.

City Safety kan forhindre en kollision eller reducere kollisionshastigheden.

City Safety er et hjælpemiddel, der advarer føreren i tilfælde af fare for at påkøre en fodgænger, større dyr, en cyklist eller et køretøj.

Funktionen City Safety kan hjælpe føreren med at undgå en kollision, f.eks. ved kørsel i køer, hvor ændringer i den forankørende trafik sammen med uopmærksomhed kan føre til en episode.

Funktionen hjælper føreren ved at bremse bilen automatisk ved overhængende fare for kollision, hvis føreren ikke reagerer i tide ved at bremse og/eller styre udenom.

City Safety aktiverer en kort, kraftig bremsning og standser i normale tilfælde bilen lige bag ved forankørende køretøjer. For de fleste førere er dette meget langt fra normal køremåde og kan opleves som ubehageligt.

City Safety aktiveres i situationer, hvor føreren egentlig burde være begyndt at bremse betydeligt tidligere, hvorfor funktionen ikke vil kunne hjælpe føreren i alle situationer.

City Safety er indrettet til at aktiveres så sent som muligt for at undgå unødig indgriben.

Førere eller passagerer mærker normalt kun noget til City Safety, hvis der opstår en situation, som er meget nær en kollision.

City Safety kan undgå en kollision med et forankørende køretøj eller en cykel ved at reducere bilens hastighed med op til 50 km/t (30 mph). For en fodgænger kan City Safety reducere hastigheden med op til 45 km/t (28 mph).

Hvis hastighedsforskellen er større end 50 km/t (30 mph) henholdsvis 45 km/t (28 mph), kan City Safety's automatiske bremsning ikke forhindre en kollision, men mindske konsekvenserne af en kollision.

Hvis der er risiko for en kollision med et stort dyr, kan City Safety reducere bilens hastighed med op til 15 km/t (9 mph). Bremsefunktionen for store dyr har først og fremmest til formål at mindske kollisionskraften ved højere hastigheder. Bremsningen er mest effektiv ved hastigheder over 70 km/t (43 mph) og mindre effektiv ved lave hastigheder.

 Advarsel

City Safety er et hjælpemiddel og fungerer ikke i alle kørselssituationer, trafik, vejr- og vejforhold.

Advarsel aktiveres kun ved høj risiko for kollision. Dette afsnit og afsnittet "Begrænsninger for City Safety" informerer om begrænsninger, som føreren skal være opmærksom på, før City Safety bruges.

Advarsel og bremseindgreb for fodgængere og cyklister er slået fra, når køretøjets hastighed er over 70 km/t (43 mph).

City Safetys funktion automatisk bremsning kan forhindre en kollision eller reducere kollisionshastigheden. For at sikre fuld bremsevirkning skal føreren altid træde på bremsen, selvom bilen bremser automatisk.

City Safety aktiverer ikke indgriben med automatisk bremsning ved kraftig acceleration.

Føreren er altid ansvarlig for, at den rette afstand og hastighed holdes. Vent aldrig på, at en kollisionsadvarsel eller City Safety griber ind.

Markedsbegrænsning

City Safety er ikke tilgængelig i alle lande. Hvis City Safety ikke er med på midterdisplayets menu for Indstillinger, er bilen ikke udstyret med denne funktion.

Sti i topmenu: IndstillingerMy CarIntelliSafe

Oversigt

P5-1546-CitySafety Princip m Koll-varning
Oversigt over funktioner1.
  1. P5-Icon red circle 1Audio-visuelt advarselssignal om kollisionsrisiko
  2. P5-Icon red circle 2Afstandsmåling med kamera- og radarenhed
City Safety udfører tre trin i denne rækkefølge:
  1. Kollisionsadvarsel
  2. Bremseassistance
  3. Automatisk bremsning

Kollisionsadvarsel

Først advares føreren om en nært forestående kollision.

City Safety kan opdage fodgængere, cyklister og køretøjer, der er stillestående eller bevæger sig i samme retning som ens egen bil og befinder sig forude. City Safety kan også registrere fodgængere, cyklister og store dyr, der krydser vejen foran bilen.

Hvis der er fare for påkørsel af en fodgænger, et større dyr, en cyklist eller et køretøj samt køretøjer beskrevet i afsnittet "City Safety i krydsende trafik", påkaldes førerens opmærksomhed med et rødt blinkende advarselssignal, et akustisk signal og en følbar advarsel i form af pulseringer i bremsepedalen. Ved lavere hastigheder, kraftig opbremsning eller gasgivning udebliver den følbare advarsel. Pulseringernes intensitet i bremsepedalen varierer alt efter bilens hastighed.

Bremseassistance

Hvis kollisionsrisikoen er øget yderligere efter kollisionsadvarslen, aktiveres bremseassistancen.

Bremseassistancen styrker førerens opbremsning, hvis systemet bedømmer, at bremsningen ikke er tilstrækkelig til at undgå en kollision.

Automatisk bremsning

I det sidste trin aktiveres den automatiske bremsefunktion.

Hvis føreren i denne situation endnu ikke har begyndt en undvigemanøvre, og der er overhængende kollisionsrisiko, træder den automatiske bremsefunktion til - det sker, uanset om føreren bremser eller ej. Bremsning sker så med fuld bremsekraft for at reducere kollisionshastigheden eller med begrænset bremsekraft, hvis det er tilstrækkeligt til at undgå en kollision.

I forbindelse med, at den automatiske bremsefunktion træder til, kan selestrammerne aktiveres, se afsnittet "Selestrammere" for mere information.

Automatisk bremsning kan for visse situationer påbegynde bremseindgreb med en lettere bremsning for derefter at gå over til fuld bremsevirkning.

Når City Safety har forhindret en kollision med et stationært objekt, bilen bliver stående og afventer aktiv handling fra føreren. Hvis bilen bremser op for et langsommere forankørende køretøj, sænkes farten til den samme hastighed, som det forankørende køretøj holder.

Et igangværende bremseindgreb kan altid afbrydes, ved at føreren trykker hårdt på speederen.

 Note

Når City Safety™ bremser, tændes bremselysene.

Når City Safety aktiveres og bremser, viser førerdisplayet en tekstmeddelelse om, at funktionen er/har været aktiveret.

 Advarsel

City Safety må ikke bruges til at ændre førerens måde at køre bilen. Hvis føreren udelukkende stoler på og lader City Safety bremse, vil der ske en kollision før eller siden.
  1. 1 Bemærk: Billedet er skematisk - detaljer kan variere afhængigt af bilmodel.