Parkeringsklima

Klimaet i bilens kabine kan forkonditioneres eller opretholdes, når bilen er parkeret.
P5-1646-S90H/V90H/XC90H–Climate–Parking climate screen
Forkonditionering og opretholdelse af klimakomfort styres fra fanen Parkeringsklima i klimavisningen på midterdisplayet.

Forkonditionering

Forkonditionering af bilen før kørsel reducerer slid og energibehov under kørslen.

Forkonditionering kan startes direkte eller indstilles via timeren.

Funktionen benytter i forskellige tilfælde flere systemer:
  • Parkeringsvarmeren opvarmer i koldt vejr kabinen til komforttemperatur.
  • Ventilationen køler i varmt vejr kabinen til den aktuelle udetemperatur.
  • Airconditionanlægget køler i varmt vejr kabinen til komforttemperatur.
  • Elopvarmning af rattet og de elopvarmede sæder for fører og passager kan aktiveres.
  • Elopvarmning af forrude, bagrude og sidespejle aktiveres automatisk efter behov.

Ved forkonditionering i varmt vejr kan der dryppe kondensvand fra airconditionanlægget under bilen. Dette er normalt.

 Note

Forkonditionering er kun tilgængelig, når bilen er tilsluttet til en stikkontakt1. En ladestander, der ikke altid er aktiveret, f.eks. på grund af en timer, kan medføre tab af funktion for forkonditioneringen.

Hvis bilen ikke er tilsluttet til en stikkontakt, er det i varmt vejr stadig muligt at få en kort køling af kabinen ved at starte forkonditioneringen direkte.

 Note

Ved forkonditionering af kabinen arbejder bilen for at nå komforttemperaturen, ikke den indstillede temperatur i klimaanlægget.

Opretholde klimakomfort

Klimaet i bilens kabine kan opretholdes under parkering, f.eks. hvis motoren skal være slukket, men føreren eller passagerer ønsker at blive siddende i bilen med opretholdt klimakomfort.

Opretholdelse af klimakomfort kan kun startes direkte.

Funktionen benytter i forskellige tilfælde flere systemer:
  • Restvarme fra motoren opvarmer i koldt vejr kabinen til komforttemperatur.
  • Ventilationen køler i varmt vejr kabinen til den aktuelle udetemperatur.

 Note

Opretholdelse af klimakomfort slås fra, hvis bilen låses udefra, så restvarmen ikke bruges unødigt. Funktionen er beregnet til at opretholde klimakomfort, når føreren eller passagerer er i bilen.
  1. 1 Gælder for elektrisk varmer.