Sikkerhedssele

Sådan spændes/løsnes sikkerhedsselen

Opdateret 7/23/2018

Kontroller, at alle passagerer har spændt sikkerhedsselen, før kørslen påbegyndes.

Sådan spændes sikkerhedsselen

Træk selen langsomt ud, og sørg for, at den ikke vrides eller beskadiges.

Sørg for, at selen ligger korrekt i seleguiden til anden sæderækkes midterplads.

Note

Sikkerhedsselen låses fast og kan ikke trækkes ud:

  • hvis den trækkes for hurtigt ud
  • ved bremsning og acceleration
  • hvis bilen hælder kraftigt.

Lås selen fast ved at skyde dens låsetunge ned i det pågældende selespænde.

Et kraftigt "klik" angiver, at selen er låst.

Advarsel

Sæt altid låsetungen fra sikkerhedsselen i selelåsen på den rigtige side. Ellers fungerer sikkerhedsselerne og selelåsen måske ikke, som de skal, ved en kollision. Der er risiko for alvorlige skader.

På forsæderne og de yderste pladser på anden sæderække kan selen justeres i højden.

P5-1507–Safety–Seat belt height adjuster

Tryk selespændet sammen, og flyt selen op eller ned.

Anbring selen så højt som muligt, uden at den gnider mod halsen.

P5-1507–Safety–Seat belt over shoulder

Selen skal ligge mod skulderen (ikke ned over armen).

Stræk hofteselen over hoften ved at trække diagonalselen opad mod skulderen.

P5-1507–Safety–Seat belt over hips

Hofteselen skal sidde lavt (ikke over maven).

Advarsel

Hver sikkerhedssele er kun beregnet til én person.

Advarsel

Vær opmærksom på ikke at bruge klemmer eller fastgøre selen omkring kroge eller andre dele af interiøret, da det kan forhindre sikkerhedsselen i at ligge helt til.

Advarsel

Sørg for aldrig at beskadige sikkerhedsselerne, og sæt ikke fremmedlegemer ind i selelåsen. Ellers fungerer sikkerhedsselerne og selelåsen måske ikke, som de skal, ved et sammenstød. Der er risiko for alvorlige skader.

Sådan løsnes sikkerhedsselen

Tryk på den røde knap på selelåsen, og lad derefter rullen trække selen ind.

Hvis den ikke rulles helt ind, skubbes den ind med håndkraft, så den ikke hænger løst.

Sørg for, at selen ligger korrekt i seleguiden til anden sæderækkes midterplads.


Hjalp dette?