Adaptiv fartpilot*

Den adaptive fartpilot (Adaptive Cruise Control – ACC) hjælper føreren med at holde en jævn hastighed kombineret med en forudindstillet tidsafstand til forankørende køretøjer.

En adaptiv fartpilot giver en mere afslappende køreoplevelse på lange ture på motorveje og lange lige landeveje i en jævn trafikstrøm.

Føreren indstiller den ønskede hastighed og tidsafstand til bilen foran. Når kamera- og radarenheden registrerer et langsommere køretøj foran bilen, tilpasses hastigheden automatisk til dette. Når vejen er fri, begynder bilen igen at køre med den valgte hastighed.

 Advarsel

Føreren skal altid være opmærksom på de gældende trafikforhold og gribe ind, når den adaptive fartpilot ikke holder en passende hastighed eller passende afstand.

Den adaptive fartpilot kan ikke håndtere alle trafik, vejr- og vejforhold.

Læs alle afsnit om den adaptive fartpilot i instruktionsvejledningen for at lære om dens begrænsninger, som føreren skal være opmærksom på, før funktionen anvendes.

Føreren er altid ansvarlig for, at korrekt afstand og hastighed holdes, selv når den adaptive fartpilot bruges.

 Vigtigt

Vedligeholdelse af den adaptive fartpilots dele må kun udføres på værksted - et autoriseret Volvo-værksted anbefales.

Afstanden til forankørende køretøjer måles med radar. Fartpilotfunktionen regulerer hastigheden med gasgivning og opbremsninger. Det er normalt, at bremserne afgiver svage lyde, når de bruges af den adaptive fartpilot.

Den adaptive fartpilot har til opgave at følge forankørende køretøjer i samme vejbane med en af føreren indstillet tidsafstand. Hvis radarenheden ikke kan se et forankørende køretøj, vil bilen i stedet holde fartpilotens indstillede og gemte hastighed. Dette sker, selvom det forankørende køretøjs hastighed overstiger den gemte hastighed.

Den adaptive fartpilot har til opgave at regulere hastigheden blødt. I situationer, der kræver hurtig opbremsning, skal føreren selv bremse. Dette gælder ved store hastighedsforskelle, eller hvis en forankørende bil bremser kraftigt. På grund af radarenhedens begrænsninger kan en opbremsning komme uventet eller helt udeblive.

Den Adaptive fartpilot kan følge et andet køretøj ved hastigheder fra stillestående op til 200 km/h (125 mph).

 Advarsel

Den adaptive fartpilot er ikke et kollisionsforebyggende system. Føreren skal gribe ind, hvis systemet ikke registrerer et forankørende køretøj.

Den adaptive fartpilot bremser ikke for mennesker eller dyr, og ikke for små køretøjer, f.eks. cykler og motorcykler. Heller ikke for lave anhængere/trailere, modkørende, langsomme eller stationære køretøjer og genstande.

Brug ikke den Adaptive fartpilot ved f.eks. bytrafik, vejkryds, isglatte veje, meget vand eller sjap på vejbanen, kraftig regn/snefald, dårlig sigtbarhed, snoede veje eller fra- og tilkørsler.

Oversigt

Knapper

P5-1507-ACC hastighet
Funktioners knapper og symboler.
  1. P5-Icon red circle 1Øger den gemte hastighed, eller genaktiverer den adaptive fartpilot og genoptager den gemte hastighed
  2. P5-Icon red circle 2 Aktiverer den adaptive fartpilot og gemmer den aktuelle hastighed, eller deaktiverer den adaptive fartpilot
  3. P5-Icon red circle 3 Reducerer gemt hastighed
  4. P5-Icon red circle 4Indikation af målbil: ACC har registreret og følger en målbil med forudindstillet tidsafstand

Førerdisplay

P5-1507-ACC Mätargrafik
Indikering af hastigheder.
  1. P5-Icon red circle 1Gemt hastighed
  2. P5-Icon red circle 2Forankørende køretøjers hastighed.
  3. P5-Icon red circle 3Egen bils aktuelle hastighed.

Advarsel ved kollisionsrisiko

P5-1546-Pilot Assist Princip m Koll-varning
Advarselslys.

Den Adaptive fartpilot bruger ca. 40 % af driftsbremsens kapacitet. Hvis bilen skal bremses kraftigere, end den Adaptive fartpilot har mulighed for, og føreren ikke bremser, aktiveres advarselslampe og advarselslyd fra City Safety for at gøre føreren opmærksom på, at omgående indgriben er påkrævet.

 Note

Det kan være svær at se advarselslampen i stærkt sollys eller ved brug af solbriller.

Head-up-display*

P5-1507 HUD collision warning
Et blinkende symbol fanger førerens opmærksomhed.

Hvis bilen er udstyret med head-up-display*, vises advarslen på forruden med et blinkende symbol.

 Advarsel

Den adaptive fartpilot advarer kun om køretøjer, som dens radarenhed har registreret. Derfor kan en advarsel udeblive eller komme med en vis forsinkelse. Vent ikke på en advarsel, men brems, når det er nødvendigt.
  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.