Aktivere/deaktivere privat låsning

Handskerummet og bagklappen kan låses med såkaldt privat låsning, f.eks. når bilen indleveres til service, hotel el. lign.

 Note

For at funktionen privat låsning skal kunne aktiveres, skal bilen mindst være i tændingsposition I.

Aktivere privat låsning

Funktionen kan aktiveres fra funktionsvisningen eller indstillingsvisningen:

  • Tryk på knappen Privatlåsning i funktionsvisningen på midterdisplayet.
  • Tryk på Indstillinger i topvisningen på midterdisplayet. Tryk på My CarLåsning. Vælg Privatlåsning.
Der vises et pop op-vindue.

 Note

Første gang funktionen bruges, skal der vælges en sikkerhedskode. Sikkerhedskoden kan bruges til at deaktivere alle tidligere pinkoder. Gem sikkerhedskoden på et sikkert sted.

 Note

Hvis privat låsning er aktiveret, og bilen låses op via Volvo On Call* eller Volvo On Call*-mobilapp vil privat låsning automatisk deaktiveres.
Indtast den kode, der skal bruges for at kunne låse handskerummet op efter låsning, og tryk på Bekræft.
Handskerummet og bagklappen låses. Bekræftelse af låsning sker ved, at der vises en grøn indikation ved knappen i funktionsvisningen, og at feltet for privat låsning afkrydses i indstillingsvisningen.

Deaktivere privat låsning

Funktionen kan deaktiveres fra funktionsvisningen eller indstillingsvisningen:

  • Tryk på knappen Privatlåsning i funktionsvisningen på midterdisplayet.
  • Tryk på Indstillinger i topvisningen på midterdisplayet. Tryk på My CarLåsning. Vælg Privatlåsning.
Der vises et pop op-vindue.
Indtast den kode, der bruges ved låsning, og tryk på Bekræft.
Dørene og bagklappen låses op. Bekræftelse af oplåsning sker ved, at den grønne indikation ved knappen i funktionsvisningen slukkes, og at afkrydsningen af feltet for privat låsning i indstillingsvisningen fjernes.
  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.