Starte/flytte bilen efter sikkerhedstilstand

Hvis bilen er sat i sikkerhedstilstand, er det muligt at forsøge at starte og derefter flytte bilen fra den trafikfarlige position.

Starte bilen efter sikkerhedstilstand

Undersøg først, at der ikke er løbet brændstof ud af bilen. Der må heller ikke lugte af brændstof.

Hvis alt ser ud til at være normalt, og det er kontrolleret, at der ikke er nogen brændstoflækage, kan der gøres startforsøg.

 Advarsel

Forsøg under ingen omstændigheder at genstarte bilen, hvis der lugter af brændstof, når meddelelsen Safety mode Se instruktionsbog vises på førerdisplayet. Forlad bilen så hurtigt som muligt.
Drej startknappen til STOP, og slip knappen.
Forsøg derefter at starte bilen.

Bilens elektronik udfører en systemkontrol og forsøger derefter at nulstille til normal status.

 Vigtigt

Hvis meddelelsen Safety mode Se instruktionsbog stadig vises på skærmen, må bilen ikke køres eller bugseres, men skal bjerges. Skjulte skader kan gøre bilen umulig at manøvrere under kørslen, selvom den lader til at kunne køres.

Flytte bilen efter sikkerhedstilstand

Hvis førerdisplayet viser meddelelsen Normal mode The car is now in normal mode, efter der er gjort startforsøg, kan bilen forsigtigt flyttes fra dens trafikfarlige position.
Bilen må ikke flyttes længere end nødvendigt.

 Advarsel

Da bilen stadig er i sikkerhedsfunktion, må den ikke bugseres. Den skal bjerges fra stedet. Volvo anbefaler, at den bjerges til et autoriseret Volvo-værksted.

Relaterede dokumenter