Nedkørselssystem*

Nedkørselssystem, Hill Descent Control (HDC), er en funktion for kørsel ved lav hastighed med øget motorbremsning. Funktionen gør det muligt at øge eller mindske bilens hastighed ved kørsel ned ad stejle bakker udelukkende med speederen, uden at bruge driftsbremsen.

Nedkørselssystemet er tilpasset til terrænkørsel ved lave hastigheder og letter kørsel ned ad stejle bakker med vanskelige underlag. Føreren behøver ikke at bruge bremsepedalen, men kan i stedet fokusere på styringen.

 Advarsel

HDC fungerer ikke i alle situationer, den er kun beregnet som supplerende hjælpemiddel.

Føreren er altid i sidste ende ansvarlig for, at køretøjet køres på en sikker måde.

Funktion

Med nedkørselssystemet kan bilen ved krybehastighed rulle både fremad og bagud med øget motorbremsning. Med speederen kan hastigheden reguleres til en højere fart, hvis det ønskes. Når speederen derefter slippes, bremses bilen igen ned til krybefart, uanset bakkens hældning, og uden at driftsbremsen skal anvendes. Når funktionen er i gang, tændes bremselygterne.

Føreren kan når som helst bremse og mindske krybefarten eller standse bilen ved at bruge driftsbremsen.

Funktionen aktiveres af Low Speed Control (LSC), der letter ved kørsel på glatte underlag og giver mulighed for en lav og jævn hastighed. Hvilket system, der er aktiveret, afhænger af underlaget, vejens hældning og bilens hastighed.

Aktivere nedkørselssystemet, HDC

Nedkørselssystemet fungerer kun ved lave hastigheder.

Funktionen aktiveres på forskellige måder, afhængigt af bilens udstyr.

Med køretilstand-knap*

P5-1507-drive mode scroll wheel
  • Vælg køretilstanden Off Road for at aktivere funktionen.
  • Vælg en anden køretilstand for at slå fra. Hvis ændringen af køretilstande foretages ved kørsel stejlt ned ad bakke, vil bremseeffekten mindskes gradvist.

på midterdisplayets funktionsvisning.

P5-1507-Hill descent control

Biler uden køretilstand-knap har en funktionsknap for kørsel ved lav hastighed med Hill Descent Control på midterdisplayets funktionsvisning.

  • Tryk på knappen for at aktivere funktionen. En indikation i knappen lyser, når funktionen er aktiveret.

 Note

Når LSC med HDC er aktiveret, ændres speederens og motorens respons.

 Note

Køretilstanden er ikke beregnet til brug på offentlig vej.

 Note

Funktionen slås fra ved kørsel ved højere hastigheder og skal genaktiveres ved lavere hastighed, hvis det ønskes.
  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.