Startbatteri

Elsystemet er 1-polet og anvender chassis og motorblok som ledere.

Startbatteriet bruges til at starte elsystemet op og drive startmotoren og andet elektrisk udstyr i bilen.

Startbatteriet skal udskiftes af et værksted.

Bilen har en spændingsreguleret vekselstrømsgenerator.

Startbatteriet er et 12V AGM-batteri, der er udformet til de CO2-reducerende funktioner Start/Stop og regenerativ opladning, og til at understøtte funktionen af bilens forskellige systemer.

Startbatteriets levetid og funktion påvirkes bl.a. af antallet af starter, afladninger, køremåden, kørselsforholdene, klimaet osv.

  • Afbryd aldrig startbatteriet, når motoren er i gang.
  • Kontrollér, at kablerne til startbatteriet er tilsluttet korrekt og forsvarligt stramme.

 Advarsel

  • Startbatteriet kan danne oxyhydrogen (knaldgas), som er meget eksplosiv. En gnist fra et forkert tilsluttet startkabel kan være tilstrækkeligt til, at batteriet eksploderer.
  • Startbatteriet indeholder svovlsyre, som kan forårsage alvorlige ætsninger.
  • Skyl med rigeligt vand, hvis svovlsyre kommer i kontakt med øjne, hud eller tøj. Ved kontakt med øjne, søg straks lægehjælp.

Ved tilslutning af eksternt startbatteri eller batterioplader bruges bilens opladningspunkter i motorrummet. Batteripolerne på bilens startbatteri i bagagerummet, må ikke anvendes.

Ved opladning vil både startbatteriet og støttebatteriet blive opladet.

P5-1546-XC90 Battery charging points
  1. P5-Icon red circle 1Positivt opladningspunkt
  2. P5-Icon red circle 2Negativt opladningspunkt

 Vigtigt

Ved opladning af startbatteriet og støttebatteriet må kun en moderne batterioplader med kontrolleret ladespænding anvendes. Hurtigopladningsfunktion må ikke anvendes, da det kan beskadige batteriet.

 Vigtigt

Hvis der ikke tages hensyn til følgende, kan energisparefunktionen for infotainment midlertidigt holde op med at fungere og/eller meddelelse på førerdisplayet om startbatteriets opladningsgrad kan midlertidigt være uaktuel efter tilslutning af et eksternt startbatteri eller batterioplader:

  • Den negative batteripol på bilens startbatteri må aldrig bruges til tilslutning af et eksternt startbatteri eller batterioplader, kun bilens negative opladningspunkt må bruges som jordingspunkt.

 Note

Hvis startbatteriet aflades mange gange, bliver dets levetid kortere.

Startbatteriets levetid påvirkes af flere faktorer, bl.a. kørselsforhold og klima. Batteriets startkapacitet falder gradvist med tiden. Det skal derfor lades op, hvis bilen ikke bruges i længere tid, eller hvis den kun køres korte strækninger. Stærk kulde begrænser startkapaciteten yderligere.

For at startbatteriet skal holdes i god stand anbefales mindst 15 minutters kørsel om ugen, eller at batteriet tilsluttes til en batterioplader med automatisk vedligeholdelsesladning.

Et startbatteri, der konstant holdes fuldt opladet, har maksimal levetid.

P5-1507 Starter battery location
Startbatteriet er placeret i bagagerummet.

Den følgende tabel viser specifikationer for startbatteriet, der findes i to varianter, afhængigt af bilens modelvariant.

Batteri
H7 AGM H8 AGM
Spænding (V)1212
Koldstartskapacitet1 – CCA2 (A)800850
Dimensioner, L×B×H (mm)315×175×190353×175×190
Kapacitet (Ah)8095

 Vigtigt

Batteri H8 AGM har et spændebånd. Sørg for, at spændebåndet altid er forsvarligt strammet.
P5-1507 Start battery tightening belt
Batteri H8 AGM med spændebånd.

Til batteri H7 AGM er der ikke spændebånd.

P5-1507 Starter battery H7
Batteri H7 AGM.

Volvo anbefaler at lade et autoriseret Volvo-værksted udføre udskiftning af batterier.

 Vigtigt

Ved udskiftning af startbatteri eller støttebatteri skal batteri af AGM3-type monteres.

 Vigtigt

Når startbatteriet udskiftes, skal du sørge for at skifte til et batteri med den samme kapacitet ved koldstart og type som originalbatteriet (se mærkat på batteriet).

 Note

Startbatteriets størrelse skal være i overensstemmelse med det originale batteris dimensioner.
  1. 1 I henhold til EN-standard.
  2. 2 Cold Cranking Amperes.
  3. 3 Absorbed Glass Mat.