Funktionen Connected Safety kan informere føreren om, at et andet køretøj længere fremme på vejen har aktiveret sine advarselsblinklys eller har registreret glat føre. Information om glat føre udsendes også, hvis ens egen bil registrerer glat føre.
- Alarm om advarselsblinklys
- Alarm om glat føre
Hvis ens egen bil registrerer glat føre, informeres både bilens fører og førere i andre køretøjer herom via internettet.
I køretøjer med Head-up-display vises advarselssymbolerne for Connected Safety også dér.
Note
Alarm om advarselsblinklys
Hvis ens egen bils advarselsblinklys aktiveres, kan information om dette sendes til køretøjer, som nærmer sig ens egen bils position.

Når ens egen bil nærmer sig et køretøj med advarselsblinklys i gang, vises dette symbol på instrumentpanelet.
Når ens egen bil er tæt på køretøjet med advarselsblinklys i gang, fordobles symbolets størrelse.
Alarm om glat føre
Hvis ens egen bil registrerer en forværring i friktionen mellem dækkene og vejoverfladen, sendes information herom til de køretøjer, der nærmer sig ens egen position.

Ved alarm om glatføre vises dette symbol på instrumentpanelet, når et køretøj nærmer sig det glatte vejafsnit, både i ens egen bil og i andre køretøjer, som har modtaget informationen via Connected Safety.
Når det køretøj, der nærmer sig, er tæt på det glatte vejafsnit, fordobles symbolets størrelse på køretøjets instrumentpanel.
Advarsel
- Funktionen er en ekstra førerstøtte med det formål at lette kørslen og gøre den sikrere – men den kan dog ikke håndtere alle situationer under alle trafik-, vejr- og vejforhold.
- Føreren rådes til at læse alle afsnit i instruktionsvejledningen om denne funktion for bl.a. at gøre sig bekendt med dens begrænsninger, som føreren skal være klar over, inden funktionen tages i brug.
- Førerstøttefunktioner kan ikke erstatte førerens opmærksomhed og dømmekraft, og denne har altid ansvaret for, at bilen køres på en sikker måde, med passende hastighed, passende afstand til andre køretøjer og i overensstemmelse med gældende færdselsregler og -bestemmelser.