Finansiering af Volvo
I samarbejde med Santander er vi gået sammen om at skabe Volvo Car Finance, som skaber tryghed og fleksibilitet med forskellige finansieringsløsninger af din nye Volvo.

Fordele ved finansiering
Hvis du føler dig begrænset af leasing, særligt i forhold til det begrænsede antal kilometer eller blot fordi du ønsker at eje bilen selv, så er et billån nok den bedste finansieringsmulighed for dig. Med et billån køber og ejer du bilen, og du kan dermed køre så langt du vil og behøver ikke at bekymre dig om småridser og andre småskader, der er til at leve med. Du kan beholde bilen helt til den dag, hvor den må give op efter de mange ture i årenes løb eller sælge den videre, når du har lyst
.jpg?branch=prod_alias&quality=85&format=auto&iar=0&w=3840)
Finansiere din bil hos Volvo Car Finance nemt og hurtigt
I samarbejde med Santander tilbyder Volvo Car Finance attraktive og fleksible finasieringsløsninger der er skræddersyet efter din behov. En oprettelse og godkendelse af lånet sker oftest mens du er i forretningen og du kan derfor hurtigt få gennemført en aftale om køb af din nye Volvo.
Forskellige muligheder for finansiering.

Finansiering til private
Med Volvo Car Finance kan du vælge et billån, som er tilpasset dine behov. Med Volvo Car Finance får du større fleksibilitet i lånet. Lånet kan ofte skræddersys efter din ønsker, herunder løbetid, udbetaling og månedlige afdrag. Du kan desuden vælge et billån med eller uden udbetaling, afhængigt af dine præferencer og økonomiske situation.

Finansiering til erhverv
Få et billån eller leasingaftale, der er tilpasset din virksomheds behov. Med Volvo Car Finance er du selv med til at bestemme, hvordan virksomhedens billån skal sammensættes. Du kan få finansieret både hvidplade og gulplade biler.

Fast eller variabel rente
Ved at vælge fast rente får du stabilitet, da dine afdrag ikke ændrer sig i løbet af lånets løbetid. Alternativt kan en variabel rente være attraktiv, hvis renteniveauet falder. Her vil dine afdrag justeres løbende, hvilket potentielt kan give lavere månedlige betalinger. Hvilken renteform, der er bedst for dig, afhænger af din økonomi og dine forventninger til rentens udvikling.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan bliver jeg oprettet og godkendt til et billån
Vores forhandler hjælper dig igennem hele forløbet med låneprocessen.
Først skal du besvare nogle spørgsmål om dig og din husstand, dernæst skal du give accept til, at vi må hente din seneste årsopgørelse og 12 seneste måneders lønindberetninger fra SKAT, og afslutningsvist skal du give adgang til, at vi må trække oplysninger fra dine bankkonti, hvilket skal give os indsigt i dine faste udgifter og indtægter.
Det er et krav fra finanstilsynet og forbrugerombudsmanden, at vi skal kunne dokumentere, at du har økonomi til at kunne betale for lånet, dine faste udgifter og have et tilstrækkeligt rådighedsbeløb til at leve for.
Du må ikke være registreret i Rki, Debitor Registret eller have udlæg registreret i Tinglysning.dk.
Vi er klar over, at det er rigtig mange oplysninger og at oplysningerne er følsomme. Du kan dog være helt rolig, da Santander er underlagt strenge data-sikkerheds-krav og derfor passer godt på oplysningernes fortrolighed.
Er min ansøgning om billån bindende?
Nej, din ansøgning om et billån hos os er ikke bindende. Når du sender din ansøgning til os, og den bliver godkendt, modtager du et lånetilbud. Det er først, når du har underskrevet lånedokumentet, at det er bindende. Efter du har underskrevet, har du desuden 14 dages fortrydelsesret.
Du kan derfor helt uforpligtende sende en ansøgning afsted for at se hvilket lån, vi er i stand til at tilbyde dig. Hvis det tilsendte tilbud ikke lever op til dine forhåbninger, kan du blot undlade at acceptere det.
Vi har valgt at gøre det på denne måde, fordi vi mener, at det giver dig de bedste forudsætninger for at træffe den rette beslutning for dig selv, når du skal ud og anskaffe en ny bil.
Vær dog opmærksom på, at såfremt du har underskrevet en slutseddel hos en forhandler, kan der være økonomiske forpligtelser overfor forhandleren. Det er derfor vigtigt, at du kontakter forhandleren forinden du fortryder låneaftalen i Santander.
Kan jeg indfri mit lån før tid?
Ja. Dog skal du være opmærksom på, at der kan være omkostninger forbundet med at indfri dit lån før tid. For at få det præcise beløb skal du indhente et indfrielsesbeløb ved at logge ind på netbanken. Vælg det lån, du ønsker at indfri og klik på ”Få indfrielsesbeløb”. Vælg herefter datoen for den igangværende måned. Her vil du få alle oplysninger du skal bruge til at indfri dit lån.
Ved førtidig opsigelse og indfrielse er Santander berettiget til at opkræve renter og eventuelle omkostninger indtil indfrielsesdatoen.
Hvordan foregår den første betaling?
Din første opkrævning vil ske efter løbende måned + 30 dage. Din første opkrævning er derfor også en smule højere, da den inkluderer renter fra den dag, du underskrev dit lån. Du kan se beløbet på din første ydelse i betalingsplanen på netbanken eller i betalingstabellen sidst i din kontrakt.
Efter første ydelse fortsætter lånet med din almindelige, faste ydelse.