Plug-in hybridbiler

Elbiler med en back-up plan.

Sæt stikket i for en kompromisløs ydeevne.

Volvos plug-in hybridbiler tilbyder en mere raffineret kørsel uden kompromiser. Vi har kombineret en forbedret elmotor til din daglig bykørsel, med en højtydende forbrændingsmotor til dine længere ture og ekstra kraft, når du har brug for det.

Lang elektrisk rækkevidde

Vi ønsker at skabe en sikker og problemfri overgang til fremtidens fuldelektriske kørsel. Derfor har vi designet vores plug-in hybrider, så de har tilstrækkelig elektrisk rækkevidde til at klare den daglige pendling og bykørsel.

Styrke, når du har brug for det

Vores næste generation af drivlinjer leverer kraftfulde, responsive køreegenskaber med jævn, støjsvag acceleration. Den ekstra kapacitet i en højtydende benzinmotor giver dig hurtig, stærk acceleration, når du har brug for det.

Ægte One Pedal Drive

Naviger ubesværet gennem køtrafik med One Pedal Drive. Det tillader dig at øge hastigheden og bremse ved blot at trykke på speederen og give slip igen. Din bil omdanner derefter den kinetiske energi, der genereres fra opbremsningen, til batteristrøm.

Fem køretilstande der passer til din kørsel.

Skift mellem køretilstandene med et tryk på en knap. Elmotoren og benzinmotoren er designet til at arbejde sammen i perfekt harmoni for en ubesværet hybridpræstation.

Pure

Optimer din daglige pendling ved at køre i Pure-tilstand. Dette giver dig en mere jævn og støjsvag køreoplevelse uden udstødningsemissioner.

Hybrid

Vælg Hybrid-tilstand og din bil vil bruge både elmotoren og forbrændingsmotoren. Opnå fremragende præstationer, elektrisk rækkevidde, brændstofeffektivitet og komfort uden at gå på kompromis.

Power

Skift til Power-tilstand for en sporty kørsel med hurtigere accelerationsrespons. Den elektriske motor og benzinmotoren samarbejder om at opnå optimal ydeevne og kørestabilitet.

AWD

Aktiver AWD-tilstand, når du kører i glat føre eller trækker en stor last for at få ekstra trækkraft og stabilitet. Vi har udviklet en kraftigere elmotor bagpå og forbedret AWD-egenskaberne for at give dig mere selvsikkerhed på vejen.

Off Road

Aktivér Off Road-tilstand ved udfordrende vejforhold under 40 km/t. Det hjælper dig med at bevare kontrollen ved at optimere acceleration, styring og transmission med låst AWD og Hill Descent Control. Dette gælder kun for XC-modeller.

Klar, når du er

Planlæg opladningen af din plug-in hybrid natten over, så bilen er opladt og klar næste morgen.. Vores næste generation af batterier kan genopfylde deres energi til 100 procent på så lidt som tre timer med vores nye 6,4 kW 2-fasede onboard-oplader.*

Forudindstillet komfort

Sæt bilens klimaanlæg igang, mens batteriet oplades, bilen vil tilpasse sig temperaturen, så den er klar til når du skal køre. Forklimatiseringen under opladning forbedrer også batteriets ydeevne til når du skal køre.

Oplad på farten

Øg batteriets rækkevidde og brændstoføkonomien, mens du kører, med regenerativ bremsning. Vi har konstrueret vores elmotorer og energitætte batterier, så du kan få en ekstra opladning fra den energi, der skabes og lagres, når du bremser.

Smartere opladning. Sæt strøm til hverdagen.

Den forreste halvdel af sideprofilen på en Volvo X60 plug-in hybridbil, der er tilsluttet en ladestander i et tomt, indendørs miljø.

Vi stræber efter, at din hybridbil skal passe perfekt ind i din dagligdag, og derfor har vi forbedret vores batteriers funktioner, for at gøre opladningen mere enkel, hurtig og bekvem.

Designet med henblik på strømlinet effektivitet

Reducerede udstødningsemissioner

Oplev en mere hensynsfuld kørsel med kombinationen af det elektriske batteri, med lang rækkevidde, og den brændstofeffektive benzinmotor, der sammen bidrager til reducerede CO₂-emissioner, sammenlignet med tilsvarende benzindrevne modeller.

Optimer til den kommende rejse

Angiv din destination i navigationssystemet på længere ture i Hybrid-tilstand, og bilen vil anvende både elmotoren og benzinmotoren på den mest energieffektive måde i overensstemmelse med din valgte rute.

Omkostningseffektiv opladning

Sæt stikket i og planlæg opladningen over natten derhjemme ved hjælp af Volvo Cars-appen for at udnytte lavere energipriser og bidrage til at reducere dine driftsomkostninger.

En Volvo EX90 fuldelektrisk bil vist bagfra på stranden med en mand, en hund og to børn, der løber mod havet.

Bliv klar til fremtidens kørsel

Frigør dig fra forssile brændstoffer og oplev en fuldelektrisk køreoplevelse. Udforsk fordelene ved Volvos fuldelektriske biler.

Fugleperspektiv af Volvo Cars' sensorteknologi, der registrerer en fodgænger ved et fodgængerfelt.

Udviklet til sikkerhed

Volvos biler er udstyret med branchens førende sikkerhedsinnovationer, så du kan køre med mere ro i sindet. Udforsk den teknologi, som vi udvikler, for at holde dig og dine kære sikre, og som hjælper med at beskytte andre trafikanter.

Nærbillede af en smartphone-skærm, der viser en Volvo-bilist bilens ladestatus, som den vises på Volvo Cars app.

Optimer din rejse

Optimer din køreoplevelse med intuitive skærme og betjeningselementer, der hjælper dig med at finde offentlige ladestationer, planlægge opladning, forudindstille kabineklimaet og meget mere, så du kan udnytte din bils fulde potentiale. Lær, hvordan Volvo Cars app kan gøre livet på vejen lettere.

Hvad vil du vide om Volvos plug-in hybridbiler?

Har hybridbiler en høj trækkapacitet?

Volvo's plug-in-hybrider har betydelig trækkraft, særligt grundet den effektive AWD. Den maksimale trækkapacitet afhænger af din Volvos variant og motor.

Skal hybridbiler oplades?

Ja, alle hybridbiler skal oplades, men det er kun plug-in hybrider, der kan oplades ved elektriske ladestandere på vejen eller derhjemme. Batterier i milde hybridbiler og hybridbiler er afhængige af intern opladning gennem regenerativ bremsning. Læs mere om opladning

Er hybridbiler gode til langdistancekørsel?

Volvos plug-in-hybrider er konstrueret til at kunne tilbagelægge lange strækninger uden bekymring om batteriets rækkevidde.Den samlede kraft fra forbrændingsmotoren og elmotoren sikrer øget effektivitet og ydeevne over længere afstande.

Har alle hybridbiler automatgear?

Hele vores udvalg af plug-in hybridbiler har automatgear.

Hvad er forskellen på milde hybrider, hybrider og plug-in hybridbiler?

Milde hybridbiler er udstyret med en kombineret startmotor og elektrisk generator, der forsigtigt støtter forbrændingsmotoren for at forbedre brændstofeffektiviteten. Dog har de ikke evnen til at køre udelukkende på elektricitet.De udnytter den kombinerede starter og generator til at sætte i gang under acceleration, bremse eller sænke bilens fart, samtidig med at de genvinder den bremseenergi, som gemmes i et lille 48-volts batteri. Hybridbiler genererer også batteristrøm gennem regenerativ bremsning, men de har et kraftigere batteri. Dette muliggør kørsel på ren el på korte strækninger eller i samspil med benzinmotoren. Vores plug-in hybridbiler er konstrueret med et markant større 400-volts batteri, hvilket resulterer i forbedret ydeevne og mulighed for forskellige kørselstilstande.Dette indebærer, at den fulde elektriske rækkevidde er endnu større, hvilket betyder, at mange bilister kan køre deres bil udelukkende på elmotoren.Plug-in hybridbatteriet oplades primært ved at tilslutte det til en wallbox i hjemmet eller en offentlig ladestander. Det kan også oplades under kørslen ved hjælp af regenerering af bremseenergi.