F.eks. under kørsel med tung, lang last eller ved høj hastighed over 160 km/t (100 mph) bør dæktrykket justeres i henhold til Volvos anbefalede dæktrykværdier. Derefter skal systemet nulstilles ved at registrere nyt dæktryk.
Gennemfør følgende procedure for at registrere nyt dæktryk som referenceværdi i systemet:
Sluk for bilen.
Pump dækkene til korrekt tryk, se mærkaten på dørstolpen i førersiden med anbefalet tryk for fabriksmonterede dæk.
Start bilen.
Åbn appen Bilstatus i appvisningen.

Tryk på TPMS.

Note
Bilen skal stå stille, for at knappen Kalibrér skal kunne vælges.
Tryk på Kalibrér.
Tryk på OK for at bekræfte, at dæktrykket i alle fire dæk er blevet kontrolleret og justeret.
Kør bilen, indtil det nye dæktryk er registreret.
Registrering af nyt dæktryk udføres, når bilen kører med en hastighed på over 35 km/t (22 mph).
Hvis bilens tænding slås fra, inden det nye dæktryk er registreret, skal proceduren gennemføres igen. Lag registreringen blive færdig inden for én og samme kørecyklus for at sikre, at det nye dæktryk er registreret korrekt.
Hvis registreringen mislykkes, vises meddelelsen Lagring af tryk slog fejl. Prøv igen..
Advarsel
Udstødningsgas indeholder kulilte, som er usynlig og luftfri, men meget giftig. Derfor skal proceduren for at registrere nyt dæktryk altid udføres udendøre eller på et værksted med udstødningsudsugning.