Inden bugsering af bilen bør man undersøge, hvad den tilladte maksimumshastighed for bugsering er ifølge loven.
Forberedelser og bugsering
Aktiver bilens advarselsblinklys.
Fastgør bugserlinen i bugserøjet.
Deaktiver ratlåsen ved at låse bilen op.
Note
I tændingsposition II deaktiveres ratlåsen, hvis bilen har været ulåst. Se afsnittet "Tændingsposition" for mere information.
Sæt bilen i tændingsposition II ved at dreje startknappen til START og holde knappen i position START i ca. fire sekunder. Slip derefter knappen, der automatisk vender tilbage til udgangspositionen.
Før gearvælgeren til neutral position N, og udløs parkeringsbremsen.
Trækbilen kan nu starte bugseringen.
Hold bugserlinen strakt, når trækbilen sænker farten, ved at holde foden let på bremsepedalen - så undgås hårde ryk.
Vær klar til at bremse for at standse.
Vigtigt
Bemærk, at bilen altid skal bugseres, så hjulene ruller fremad.
- Bugser ikke en bil med automatisk gearkasse ved hastigheder over 80 km/t (50 mph), og ikke længere end 80 km.
Advarsel
- Kontroller, at ratlåsen er låst op inden bugsering.
- Tændingsposition II skal være aktiveret. I tændingsposition I er alle airbags deaktiverede.
- Hav altid fjernbetjeningen i bilen, når den bugseres.
Advarsel
Bremse- og servostyring fungerer ikke, når motoren er slukket - det er nødvendigt at trykke ca. fem gange så hårdt på bremsepedalen, og styringen er betydeligt tungere end normalt.
Starthjælp
Motoren må ikke trækkes i gang. Hvis batteriet er afladet, og motoren ikke vil starte, skal der bruges et hjælpebatteri.
Vigtigt
Katalysatoren kan blive beskadiget, når du forsøger at trække motoren i gang.