IntelliSafe – førerstøtte

IntelliSafe er Volvo Cars' filosofi omkring bilsikkerhed. Det består af en række systemer, der hjælper med til at gøre bilkørslen sikker, forebygge skader og beskytte passagerer og andre trafikanter.

Støtte

Som en del af IntelliSafe er der systemer, som hjælper føreren med at køre bilen på en sikker måde. Førerstøttefunktionerne i bilen er f.eks. den adaptive fartpilot (Adaptive Cruise Control)*, som sørger for at holde en konstant afstand til den forankørende bil.

Pilot Assist* hjælper føreren med at holde bilen mellem vognbanens sidemarkeringer og samtidig holde en forudvalgt tidsafstand til et forankørende køretøj.

Park Assist Pilot* hjælper føreren med at parkere bilen ved at registrere området omkring den.

Automatisk fjernlys, Cross Traffic Alert (CTA)* og Blind Spot Information (BLIS)* er andre eksempler på systemer, der hjælper føreren.

Forebygge

Et eksempel på en funktion, der hjælper med at forebygge ulykker, er City Safety. Funktionen advarer føreren, hvis der er risiko for kollision med et andet køretøj, fodgænger, cyklist eller større dyr. Hvis føreren ikke reagerer på advarslen, og der er overhængende kollisionsrisiko, kan City Safety automatisk bremse bilen.

Lane Keeping Aid (LKA)* er et andet eksempel på en funktion, der hjælper med at forebygge ulykker ved at advare føreren og korrigere styringen, hvis bilen utilsigtet er ved at krydse en sidelinje.

Desuden findes funktionen Beskyttelse mod at køre af vejen (Run off mitigation), der har til opgave at reducere risikoen for, at bilen utilsigtet forlader vejen, og aktivt at styre den tilbage på vejen igen.

Beskytte

For at beskytte føreren og passagererne er bilen udstyret med selestrammere, der kan stramme sikkerhedsselerne i kritiske situationer og i tilfælde af kollision. Den har også airbags og gardinairbags samt Whiplash Protection System (WHIPS), der beskytter mod piskesmældsskader.

For at mildne en fodgængers eventuelle sammenstød med bilen i tilfælde af en frontalkollision er der desuden et Pedestrian Protection System (PPS).

  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.