City Safety i krydsende trafik

City Safety kan hjælpe føreren i forbindelse med, at ens egen bil svinger og krydser et modkørende køretøjs bane i et kryds.
P5-1507-CitySafety Korsande trafik
Sektor, hvor City Safety kan registrere modkørende krydsende køretøjer.

For at City Safety skal kunne registrere et modkørende køretøj på kollisionskurs, skal den modkørende først komme ind i den sektor (1), hvor City Safety kan analysere forløbet.

Desuden skal følgende kriterier være opfyldt:
  • ens egen bils hastighed skal være mindst 4 km/t (3 mph)
  • ens egen bil skal svinge til venstre i lande med højrekørsel (henholdsvis til højre i lande med venstrekørsel)
  • modkørende køretøjer skal have forlygterne tændt.

 Advarsel

City Safety er et hjælpemiddel og fungerer ikke i alle kørselssituationer, trafik, vejr- og vejforhold.

Advarsler og bremseindgreb i forbindelse med risiko for kollision med modkørende køretøjer kommer som regel meget sent.

Føreren er altid ansvarlig for, at den rette afstand og hastighed holdes. Vent aldrig på, at en kollisionsadvarsel eller City Safety griber ind.

Begrænsninger ved krydsende trafik

I nogle tilfælde kan City Safety have vanskeligt ved at hjælpe føreren ved kollisionsrisiko i forbindelse med modkørende, krydsende trafik. Det kan f.eks. være:
  • i glat føre med indgriben af stabilitetskontrol ESC
  • hvis modkørende køretøjer registreres sent
  • hvis et modkørende køretøj skjules af noget
  • hvis modkørende køretøjer har slukkede forlygter
  • hvis modkørende køretøjer kører uforudsigeligt og f.eks. hurtigt skifter kørebane på et sent tidspunkt

Relaterede dokumenter