Forberedelser til en lang tur

Inden en bilferie eller anden længere tur er det vigtigt at kontrollere bilens funktioner og udstyr meget omhyggeligt.
Kontroller, at:
  • motoren fungerer, som den skal, og at brændstofforbruget er normalt
  • der ikke lækker brændstof, olie eller anden væske ud
  • alle pærer fungerer
  • dækkenes mønsterdybde og lufttryk er tilstrækkeligt
  • der er advarselstrekant og refleksvest i bilen – lovkrav i nogle lande
  • viskerbladene er i god stand.

Det er også en god ide at sørge for, at kortdataene i navigationssystemet* er opdateret, og at kontrollere, hvad der gælder for lastning ved en evt. rejse med bilfærge eller biltog. Vær opmærksom på eventuelle ekstra omkostninger ved dataroaming for en forbundet bil udenlands.

  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.