Aktivere og deaktivere start/stop-funktion

Start/stop-funktionen er tilgængelig, når bilen startes. Når funktionen aktiveres, slukkes motoren midlertidigt. Motoren starter derefter automatisk, når funktionen deaktiveres, eller når bilen kræver det.

Aktivér start/stop-funktionen

For biler med automatgear:
Tryk ned, og hold foden på bremsepedalen.
Start/stop-funktionen aktiveres, og motoren slukkes.
Biler med manuel gearkasse:
Tryk ned, og hold foden på bremsepedalen.
Sæt i frigear.
Slip koblingen.
Start/stop-funktionen aktiveres, og motoren slukkes.

 Note

  • I kørselstilstand Comfort eller Eco kan start/stop-funktionen aktiveres, inden bilen står helt stille.
  • Ved aktiveret adaptiv fartpilot eller Pilot Assist aktiveres start/stop-funktionen nogle sekunder, efter at bilen står helt stille.

 Note

Alle bilens normale systemer som f.eks. belysning og radio fungerer normalt, selv når start/stop-funktionen er aktiveret.

Noget udstyr kan dog midlertidigt reducere funktioner, f.eks. klimaanlæggets blæserhastighed eller lydstyrken i højttalerne.

Deaktivér start/stop-funktionen

For biler med automatgear:
Slip bremsepedalen, og træd evt. let på speederen.
Start/stop-funktionen deaktiveres, og motoren starter.
Biler med manuel gearkasse:
Tryk koblingen eller speederen ned.
Start/stop-funktionen deaktiveres, og motoren starter.

 Note

Når start/stop-funktionen deaktiveres og:

  • funktionen automatisk bremse ved stilstand (Auto hold) er aktiveret, forsinkes starten af motoren, indtil speederen trædes ned
  • adaptiv fartpilot eller Pilot Assist er aktiveret, starter motoren, når speederen trædes ned eller med et tryk på P5-1507-Cruise control, speed limiter, activates speed limiter from standby mode symbol 5x3,5-knappen på rattets venstre tastatur
  • bilen står på en opadgående bakke, griber bakkestartshjælpen (HSA1) ind og forhindrer, at bilen ruller bagud
  • bilen står på en nedadgående bakke, skal du lette noget på bremsepedalen. En lille hastighedsforøgelse starter motoren.

Indstillinger på midterdisplayet2

I midterdisplayet er det muligt at se, om funktionen er tilgængelig eller slået fra.

P5-1507-icon start stop

Tændt-angivelse: start/stop-funktionen er tilgængelig.

Slukket-angivelse: start/stop-funktionen er slået fra.

Symboler på førerdisplayet

På førerdisplayets omdrejningstæller angives det, når start/stop-funktionen er: tilgængelig, aktiv eller ikke tilgængelig.

SymbolBetydning
P5-1507 Symbol Stop/Start inactiveHvid – funktionen er tilgængelig.
P5/P6-1917-Start/Stop Symbol, activeGrøn – funktionen er aktiveret.
P5-1507 Symbol Stop/Start not availableGrå – funktionen er ikke tilgængelig.

Hvis der ikke vises noget symbol på førerdisplayet, er funktionen slået fra.

  1. 1Hill Start Assist
  2. 2For visse motorvarianter er der ingen indstilling på midterdisplayet.

Har det hjulpet?