Tryghedstjenester med Volvo On Call*

Volvo On Call yder hjælp i tilfælde af indbrud eller tyveri af bilen og kan fjernoplåse bilen, hvis fjernbetjeningerne mistes eller bliver låst inde.

Tryghedstjenester har til formål at minimere risikoen for, at du mister bilen, og at hjælpe dig, f.eks.hvis du punkterer eller kører tør for brændstof. Hvis bilen bliver stjålet, kan den også spores og eventuelt deaktiveres.

Hvis bilen bliver strømløs, træder Volvo On Call's reservebatteri i kraft.

Ud over sikkerheds- og tryghedstjenester tilbyder nogle markeder et udvidet tryghedssystem som ekstraudstyr.

Tyverivarsel

Volvo On Call sender automatisk signal til Volvo On Call servicecenter ved indbrud eller tyveri (hvis bilens alarmsystem er aktiveret).

Hvis bilens alarmsystem aktiveres, vil Volvo On Call Servicecenter blive underrettet automatisk efter et stykke tid. Hvis alarmen slås fra ved hjælp af fjernbetjeningen, vil tjenesten blive afbrudt.

Sporing af stjålet køretøj

Hvis der konstateres tyveri eller anden uautoriseret brug af bilen, kan bilens ejer sammen med politiet og Volvo On Call servicecenter aftale, at bilen skal spores.Volvo On Call servicecenter sender en meddelelse til bilen for at bestemme bilens placering. Derefter kontaktes politiet eller anden myndighed.

 Note

Dette gælder også, hvis bilen er blevet stjålet ved hjælp af en tilhørende fjernbetjening.

Fjernoplåsning

Hvis bilens fjernbetjening er mistet eller er blevet låst inde i bilen, er det muligt at fjernoplåse bilen inden for de næste fem dage ved hjælp af Volvo On Call Servicecenter, efter at påkrævet autentificering med pinkode er blevet godkendt. Derefter fjernoplåser Volvo On Call Servicecenter bilen efter aftale.

Fjernbetjent startspærre1

Hvis bilen bliver stjålet, kontakter ejeren eller myndighederne Volvo On Call Servicecenter.

 Note

Dette gælder også, hvis bilen er blevet stjålet ved hjælp af en tilhørende fjernbetjening.

Efter at have været i kontakt med myndighederne deaktiverer Volvo On Call servicecenter fjernbetjeningerne for at forhindre start af bilen. En deaktiveret bil kan kun startes igen ved kontakt med Volvo On Call Servicecenter, og efter at påkrævet autentificering med pinkode er godkendt. Derefter udfører Volvo On Call Servicecenter aktivering af bilen.

  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.
  2. 1 Visse markeder.