Betjene panoramatag*

Ved brug af knappen i loftet åbnes panoramataget først vandret til komfortstilling.

I ventilationsstilling løftes tagets forreste glaslem op bagtil.

 Advarsel

Børn, andre passagerer eller genstande kan komme i klemme i panoramatagets bevægelige dele.

  • Betjen altid panoramataget under opsyn.
  • Lad ikke børn lege med betjeningsknappen.
  • Husk altid at afbryde strømmen til panoramataget ved at sætte bilens elsystem i tændingsposition 0, og tag derefter fjernbetjeningen med, når bilen forlades.

 Vigtigt

Åbn ikke panoramataget, når tagbagagebæreren er monteret.

For at panorama kan bevæges, skal bilens elsystem være i laveste tændingsposition, I.

Betjening med knappen i loftet

P5-1617-Panorama roof - switch
  1. P5-Icon red arrow 1Åbning, manuel
  2. P5-Icon red arrow 2Åbning, automatisk
  3. P5-Icon red arrow 3Lukning, manuel
  4. P5-Icon red arrow 4Lukning, automatisk

Manuel betjening

Åbn solgardinet - tryk knappen bagud til positionen for manuel åbning. Solgardinet bevæger sig mod den maksimale åbningsstilling, så længe knappen trykkes bagud.
Åbn panoramataget, tryk knappen en gang bagud til positionen for manuel åbning. Panoramataget når først komfortstillingen1. For at åbne til maksimal åbningsstilling skal knappen trykkes bagud for tredje gang.

Luk taget/gardinet ved at gentage den foregående procedure i modsat rækkefølge - tryk i stedet knappen fremad/nedad til positionen for manuel lukning.

Tagets bevægelse standser, hvis knappen slippes, eller når glasset når komfort-, maksimal åbnings- eller lukningsposition.

 Note

Ved manuel åbning skal solgardinet være helt åbent, inden panoramataget kan åbnes. Ved omvendt procedure skal panoramataget være helt lukket, inden solgardinet kan lukkes.

Automatisk betjening

Åbn solgardinet maksimalt, tryk knappen bagud til positionen for automatisk åbning, og slip.
Åbn panoramataget - tryk knappen endnu en gang bagud til positionen for automatisk åbning, og slip den. Panoramataget når først komfortstillingen1. For at åbne til maksimal åbningsstilling skal knappen for tredje gang trykkes bagud til positionen for automatisk åbning og slippes.

Luk taget/gardinet ved at gentage den foregående procedure i modsat rækkefølge - tryk i stedet knappen fremad/nedad til positionen for automatisk lukning.

Tagets bevægelse standser, når glasset når komfort-, maksimal åbnings- eller lukningsposition. Bevægelsen standser også, hvis knappen igen flyttes i modsat retning af den igangværende bevægelsesretning.

Tagets bevægelse standses ikke, da glasset når komfortposition ved lukning fra maksimal åbningsposition.

Automatisk betjening

Panoramataget og solgardinet kan åbnes/lukkes samtidig:

Åbn - tryk knappen bagud to gange til stillingen for automatisk betjening og slip.
Luk: Tryk knappen fremad/nedad to gange til stillingen for automatisk betjening, og slip.

Tagets bevægelse standser, når glasset når komfort- eller lukningsposition. Bevægelsen standser også, hvis knappen igen flyttes i modsat retning af den igangværende bevægelsesretning.

Tagets bevægelse standses ikke, da glasset når komfortposition ved lukning fra maksimal åbningsposition. Gardinets bevægelse standser aldrig, når taget når komfortposition.

Ventilationsstilling

P5-1507-Tilt opening/closing roof
Ventilationsstilling, vertikalt bagtil.
  1. P5-Icon red arrow 1Åbn ved at trykke knappen opad.
  2. P5-Icon red arrow 2Luk ved at trykke knappen fremad/nedad.

Når ventilationsstilling vælges, løftes den forreste glaslem op bagtil. Hvis solgardinet er helt lukket, når ventilationsstilling vælges, åbnes det automatisk ca. 50 mm.

Automatisk lukning af solgardin

Når bilen står parkeret i solrigt/varmt vejr, lukkes solgardinet automatisk 15 minutter efter, at bilen er blevet låst. Dette gøres for at sænke temperaturen i kabinen og beskytte indtrækket mod solblegning.

Funktionen, der er deaktiveret, når bilen leveres fra fabrikken, kan aktiveres/deaktiveres:

Tryk på Indstillinger i topvisningen på midterdisplayet.

Tryk på My CarLåsning.

Vælg Luk solgardin automatisk for at aktivere/deaktivere.

Lukning med fjernbetjening, centrallåsknap eller dørhåndtag

fjernbetjening

Foretag et langt tryk på fjernbetjeningens låseknap P5-1507 Remote key icon for lock/global close, indtil panoramataget og solgardinet begynder at bevæge sig mod lukket stilling. Slip derefter låseknappen.

Bevægelsen standser, hvis fjernbetjeningens låseknap trykkes ind igen, eller når taget/gardinet har nået lukket stilling.

Centrallåsknap

P5-1507 Central locking front door
Centrallåsknap.
Når bilens elsystem sættes i laveste tændingsposition I, kan centrallåsknappen i førerdøren eller passagerdøren* benyttes til at lukke panoramataget.
Foretag et langt tryk på centrallåsknappen P5-1507 Central locking icon - lock, indtil panoramataget og solgardinet begynder at bevæge sig mod lukket stilling. Slip derefter knappen.

Bevægelsen standser, hvis der trykkes på centrallåsknappen igen, eller når taget/gardinet har nået lukket stilling.

Dørhåndtag

Biler, der er udstyret med nøglefri låsning/oplåsning*, har en berøringsfølsom fordybning på dørenes udvendige håndtag.

Læg fingeren mod den berøringsfølsomme fordybning på en af dørhåndtagenes ydersider, indtil panoramataget og solgardinet begynder at bevæge sig mod lukket stilling. Slip derefter dørhåndtagets fordybning.

Bevægelsen standser, hvis fingeren lægges mod dørhåndtagets fordybning igen, eller når taget/gardinet har nået lukket stilling

 Advarsel

Hvis panoramataget lukkes med fjernbetjeningen, centrallåsknappen eller dørhåndtaget, skal du kontrollere, at ingen personer kommer i klemme.

 Vigtigt

Kontroller, at panoramataget lukkes korrekt ved lukning.

Klemmebeskyttelse

Panoramataget har en klemmesikring, der udløses, hvis glasklappen eller solgardinet blokeres af en genstand under lukning. I tilfælde af blokering standser glaslemmen eller solgardinet og åbnes derefter automatisk til ca. 50 mm fra den blokerede stilling (eller til fuld ventilationsstilling). Klemmebeskyttelsen virker også ved åbning af glasklappen eller solgardinet.

Hvis klemmesikringen er udløst, er det alligevel muligt at bevæge glasklappen og/eller solgardinet endnu en gang i samme retning uden klemmesikring, hvis det gøres inden 10 sekunder efter, at klemmesikringen er udløst. Det er altså muligt at forcere klemmesikringen, når lukning er blevet afbrudt, f.eks. ved isdannelse omkring glaslemmen, ved kontinuerligt at trykke knappen fremad/nedad, indtil glaslemmen og/eller solgardinet er lukket.

  1. * Ekstraudstyr/tilbehør.
  2. 1 Komfortposition er en åben position for glasklappen, hvor vindstøj og resonanslyd under kørsel er på et behageligt lavt niveau.