Niveauregulering og støddæmpning
Systemet er tilpasset efter den valgte køretilstand og efter hvilken hastigheden, bilen har. Med niveauregulering reguleres bilens frihøjde til et lavere niveau ved højere hastigheder, hvilket reducerer luftmodstanden og øger stabiliteten. Støddæmpningen er normalt indstillet til så god komfort som muligt og reguleres løbende, afhængigt af vejens underlag, bilens acceleration, opbremsning og kørsel i sving.

Førerdisplayet viser, når niveauregulering er i gang.
- Hvis en sidedør er åben, kan niveauet kun reguleres opad.
- Hvis bagklappen er åben, kan niveauet kun reguleres nedad.
Ved parkering
Sørg ved parkering for, at der er tilstrækkelig plads over og under bilen, når bilens frihøjde kan variere, f.eks. afhængigt af udetemperatur, hvordan bilen er læsset, brug af læssetilstand, eller hvilken køretilstand der vælges efter start.
Niveauet kan også justeres et stykke tid efter, at bilen er parkeret. Dette er for at kompensere for eventuelle højdeændringer, der kan opstå på grund af temperaturforandringer i luftfjedrene under afkøling af bilen.
Ved transport
Ved transport af bilen på færge, tog eller lastbil må bilen kun fastsurres omkring dækkene, ikke i andre dele af chassiset. Der kan opstå ændringer i niveaureguleringen under transporten, hvilket kan påvirke fastsurringen negativt.
Symboler og meddelelser
Hvis der opstår en fejl med niveaukontrollen, vises en meddelelse på førerdisplayet.
Symbol | Meddelelse / besked | Betydning |
---|---|---|
![]() | Niveauregulering Deaktiveret af brugeren | Den aktive niveauregulering er slået manuelt fra af brugeren. |
![]() | Niveauregulering Midlertidigt nedsat ydeevne | Den aktive niveauregulerings ydeevne er midlertidigt reduceret på grund af omfattende brug af systemet. |
![]() | Niveauregulering Service påkrævet | Der er opstået en fejl. Besøg snarest muligt et værksted1. |
![]() | Fejl i niveauregulering Stands når det er sikkert | Der er opstået en kritisk fejl. Bilens køreydelse er kraftigt reduceret: Stands sikkert. Lad bilen bugsere til et værksted1, hvis meddelelsen vises, når bilen står stille. |
![]() | Niveauregulering Sæt farten ned Bilen er for høj | Der er opstået en fejl. Bilens køreydelse er reduceret: Brems, indtil symbolet forsvinder. Kontakt et værksted1, hvis meddelelsen vises, når bilen står stille. |
![]() | Niveauregulering Automatisk justering af bilens højde | Niveauregulering af bilens bagaksel til målhøjden i gang. Niveauregulering til målhøjden i gang. |