XC60 Plug-in Hybrid Concept

XC60 Plug-In Hybrid

Volvo XC60 Plug-in Hybrid Concept - en overlegen hybrid

Volvo Car Corporations’ teknologi i den avancerede Volvo XC60 Plug-in Hybrid Concept giver bilejeren muligheder, som ingen andre hybridbiler kan tilbyde.
 ”Den benzindrevne plug-in hybrid er ideel til den amerikanske bilejer, som ønsker en elektrisk bil og samtidig vil beholde al den kraft og præstation, man har haft i sin tidligere bil”, siger Stefan Jacoby, adm. direktør i Volvo Car Corporation.

En diesel-el hybrid er den første model, som Volvo Car Corporation producerer med den nye teknologi, og bilen kan købes i Europa senere i år.
 For at gøre bilen tilgængelig for købere på det amerikanske og kinesiske marked må bilen også have en benzin motor.
I XC60 Plug-in Hybrid Concept er elteknologien derfor bragt sammen med en 280 hestes firecylindret benzinmotor.
 ”Kombinationen placerer den geniale plug-in hybrid løsning i den globale kontekst, som vi tilstræber for alle vore modeller. Benzinudgaven har et stort potentiale på flere markeder, som er af afgørende betydning for vores planer om vækst, f.eks. USA, Kina og Rusland.”, siger Stefan Jacoby.
Volvo Car Corporations forhandlere i Nordamerika hilser lanceringen af en plug-in hybrid velkommen.
”Set fra det amerikanske markeds perspektiv vil en plug-in hybrid være en strålende tilføjelse til, hvad vi ellers kan tilbyde”, siger Patty Hooley, medlem af Volvos Nordamerikanske forhandlerforening.
XC60 Plug-In Hybrid

Elektrisk pendling
En elmotor på 70 Hk giver - kombineret med en fircylindret turbo benzinmotor – føreren et muskuløst kraftværk på i alt 350 Hk. Samtidig kan den samme bil køre op til 56 km (charge depleting range, U.S. certifikation driving cycle) på el alene eller som en højeffektiv hybrid med en operationel brændstoføkonomi på 50 miles pr. gallon, svarende til lidt over 21 km pr. liter.
 De amerikanske certificeringsstandarder medregner udslippet fra produktionen af elenergi. Ifølge NEDC (New European Driving Cycle) er CO2 udslippet 53g/km(2.3 l/100 km) hvilket kan omregnes til en brændselsøkono-mi på mere end 100 mpg  (42 km pr. liter).
 ”En plug-in hybrid er den ideelle økobil til nutidens forhold”, siger Stefan Jacoby. ”Den giver en stor gruppe bilister tilstrækkelig rækkevidde til at pendle på el til hverdag.  Over halvdelen af de amerikanske bilister kører mindre end 30 miles pr. dag. Med sine tre modeller tilbyder XC60 Plug-in Hybrid Concept også ejeren den plads, sikkerhed, præstation og rækkevidde, som de almindelige modeller gør. Med denne bil får føreren kompromisløs fleksibilitet til at møde alle former for kørselsbehov”. 
 
En bro til fremtiden
I den seneste tid har hybrid- og elbiler fået plads i de nordamerikanske kunders bevidsthed.
”Det er vores mål at blive det førende mærke inden for brændstofseffektivi-tet,”siger Jacoby. ”I XC60 Plug-in Hybrid fremhæver vi hvordan det at bringe  almindelig forbrændingsteknologi og nyskabende elektrificering sammen, skaber en uovervindelig bro til fremtiden, hvor rene elbiler bliver mere fremherskende på markedet.”