Hvis du oplever problemer med den trådløse telefonoplader, er der nogle ting, du kan prøve.
Før du oplader din telefon
Før du bruger den trådløse oplader til at oplade din telefon, er der nogle ting, du skal tage højde for:
- Sørg for, at din bil har den nyeste softwareopdatering.
- Nogle biler har en indstilling i midterdisplayet1 til at slå opladeren til eller fra. Sørg for, at opladeren er aktiveret, før du forsøger at bruge den.
- Hold opladeren fri for andre genstande.
- Opladeren er Qi-certificeret og udviklet til opladning af Qi-certificerede enheder. For at opnå optimal opladning bør din telefon være Qi-certificeret, men du bør kunne oplade alle enheder, som hævdes at være kompatible med Qi-standarderne.
- Fjern et eventuelt cover, som kan forstyrre opladningen.
- Har din telefon en integreret magnet på bagsiden? En eventuel metalgenstand tæt på den induktive ladespole vil absorbere ladeeffekten og generere varme. For at opretholde sikre temperaturer kan ladepræstationen blive reduceret ved brug af disse produkter. Kontakt producenten af din telefon for at få specifikke oplysninger om telefonen.
- Nogle telefoner indleder ikke trådløs opladning, mens de er forbundet via USB.
Hvis din telefon ikke lader
Hvis du har taget højde for de ovennævnte punkter, og du har lagt din telefon i midten af opladeren, men den ikke lader op, skal du tjekke følgende:
- Løft telefonen op, og læg den ned i midten af opladeren igen.
- Har din telefon en mindre almindelig størrelse? Opladeren er udviklet til at give optimal opladning af så mange telefoner som muligt, men én størrelse kan ikke passe til alle telefoner. Hvis din telefon er for lille, så prøv altid at placere telefonen midt på opladeren.
- Er din telefon varm? Det er normalt, at en telefon bliver varm under opladning, men hvis den bliver for varm, afbryder telefonen opladningen. Når temperaturen falder, genoptages opladningen. Husk, at eksterne varmekilder, såsom solen, der skinner på opladeren, mens biler holder parkeret, også kan overføre varme til din telefon, hvilket vil påvirke opladningen. Hvis du kører flere krævende funktioner samtidigt, eksempelvis Wi-Fi, Android Auto osv., vil din telefon sandsynligvis blive hurtigere varm. Overvej at deaktivere dem, før du lader op.
- Har telefonen flyttet sig fra midten af opladeren under kørslen? Normalt genoptages opladningen efter nogle sekunder, men hvis ikke, skal du lægge telefonen i midten af opladeren igen.
- Når bilen søger efter fjernbetjeningsnøglen, afbrydes den trådløse opladning i nogle sekunder. Det sker:
- Ca. hvert 14. minut.
- Når en dør åbnes.
- For rent elektriske biler når man stiger ind i bilen og holder foden på bremsepedalen, mens gearvælgeren stadig står i Park. Søgningen efter nøglen er i gang, indtil du skifter til Drive.
- Deaktiver NFC (nærfeltskommunikation), hvis din enhed understøtter det.