Nyheder & Presse
  • Sejl verden rundt virtuelt

    08-11-2011
    Præcis som de professionelle sejlerteams, der deltager i Volvo Ocean Race, bruger spillerne aktuelle vejrdata til at vælge den hurtigste rute og de optimale sejlkombinationer, når de skal navigere deres virtuelle både verden rundt så hurtigt som muligt.

    Det er spilspecialisten United Games, der har skabt det nye spil, som blev præsenteret den 29. oktober, samme dag som in-port sejladsen i Alicante. Spillet er forbedret i forhold til den tidligere udgave, som tiltrak over 220.000 spillere under Volvo Ocean Race 2008-09.

    Koncernchef for United Games, Marijn Harinck, siger: "Vi glæder os til at vise spillet til alle Volvo Ocean Race fans. Der er sket meget siden sidst. Sociale media er eksploderet, og Twitter er blevet en vigtig kilde til nyhedsinformation. Med det i tankerne har vores team udviklet et avanceret spil, hvor deltagerne kan teste deres talent for at navigere en Volvo Open 70 tværs over oceanerne".

    "Den sidste version af spillet blev en stor succes, men vi vil gerne tro, at Volvo Ocean Race Game 2011-12 sejler alle andre sejlsportsspil agterud. Det er let at spille via mobilen og har Facebook integration, så det bliver lettere at navigere den virtuelle båd. Men det bliver samtidig sværere, fordi der er over 500.000 både på vandet".

    2011-12 udgaven kan spilles på Facebook og Volvo Ocean Race's internetside såvel som på adskillige større nyheds- og sportssider. For første gang har deltagerne også adgang via iPhones og Androids.

    Facebook spillerne kan tagge venner og sammenligne resultater, ligesom de kan dele spil med andre brugere af Facebook. En indbygget "Friend Bar" gør det muligt for brugerne at skabe og interagere med egne netværk, mens de spiller. Man kan også sende til Facebook og Twitter direkte fra selve spillet.

    Andre forbedringer betyder, at den nye udgave bliver væsentligt hurtigere, ligesom debuterende spillere hurtigt hurtigt finder takten og bliver i stand til at udfordre mere drevne spillere. Det er gratis at spille, men man kan tilkøbe ekstra specialfunktioner og information.

    Under sejladsen bliver der uddelt en række fornemme præmier, bl.a. VIP besøg i stopover havnenes race villages og mulighed for at prøve Volvo Open 70. Endvidere gaver og andre specialeffekter med relevans til arrangementet.

    Kommunikationsdirektør for Volvo Ocean Race , Jon Bramley, siger: "Integration med Facebook og Twitter og den kendsgerning, at spillet kan spilles på adskillige større nyheds- og sports-internetsider samt via mobiltelefoner, giver det langt større udbredelse. Volvo Ocean Race har allerede over 50.000 venner på Facebook, og vi glæder os til at byde endnu flere velkommen, når spillet bliver præsenteret".

    Officiel internetside: http://www.volvooceanracegame.org
    Facebook-side: http://www.facebook.com/VolvoOceanRaceGame
    Twitter: http://twitter.com/oceanracegame

    Mere information om Volvo Ocean Race: http://volvooceanrace.com
    I spillet sejler man en virtuel Volvo Open 70 verden rundt på samme kurs som den rigtige sejlads.
    Tilbage