Nyheder & Presse
  • Green Car of the Year: Ny Volvo C30 DRIVe med Start/Stop

    15-12-2009
    TheGreenCarWebsite.co.uk har kåret den nye Volvo C30 DRIVe med Start/Stop til Green Car of the Year 2009.

    TheGreenCarWebsite.co.uk har kåret den nye Volvo C30 DRIVe med Start/Stop til Green Car of the Year 2009. Volvo C30 tog teten i en online afstemning og slog konkurrenter som Toyota Prius og BMW 316d.

    Med en udledning på blot 99 g CO2 pr. kilometer kvalificerer den nye Volvo C30 DRIVe sig ikke bare til at undslippe for at betale "Vehicle Exice Duty", som er en engelsk punktafgift, men kører samtidig hele 26,3 kilometer på en liter diesel svarende til knap 1.400 kilometer på tankfuld. Miljøegenskaber i den skala gør den til en af de mest brændstoføkonomiske i sin klasse og det vel at mærke uden at gå på kompromis med hverken stil eller komfort.

    Udover at den fik langt størstedelen af stemmerne fra de besøgende på siden blev Volvo C30 DRIVe også enstemmigt valgt til årets grønne bil af de motorjournalister, der står bag TheGreenCarWebsite.co.uk

    Sidens redaktør, Faye Sunderland, sagde: "C30 DRIVe med Start/Stop teknologi er en fantastisk ny aktør på 'grønne' scene i år. Det er lykkedes Volvo på meget kort tid at nedbringe udledningen, og som  relativt ny på markedet for 'grønne' biler er det imponerende at se, at den svenske bilproducent har opnået så meget på så kort tid. C30 DRIVe er en velfortjent vinder, som Volvo godt kan være stolt over at have som 'grønt' flagskib".

    Danskfødte Peter Rask, som er administrerende direktør for Volvo i Storbritannien, kunne tilføje: "Vi er beærede og meget glade for, at TheGreenCarWebsite.co.uk har valgt den nye Volvo C30 DRIVe med Start/Stop til Green Car of the Year. Volvo Car's vision er at udvikle biler, der er helt fri for skadelige udledninger fra udstødningen og CO2, der indvirker på miljøet. Med en CO2 udledning på blot 99 g/km viser Volvo C30 DRIVe med Start/Stop, hvor langt Volvo er i bestræbelserne på at nå målet".
     

    TheGreenCarWebsite.co.uk har kåret den nye Volvo C30 DRIVe med Start/Stop til Green Car of the Year 2009.
    Tilbage