Nyheder & Presse
  • Volvo får ny chef for public affairs

    14-05-2012
    Volvo Car Corporation har udnævnt Bodil Eriksson til ny chef for public affairs.

    Bodil Eriksson har erfaring fra tilsvarende stillinger i de børsnoterede, svenske virksomheder SCA og Axfood samt i medicinalbranchen. Hun kender også Volvo, hvor hun fra 1998 til 2000 var kommunikationschef.

    "Volvo undergår store og hastige forandringer, som omverdenen har fokus på. Det er en af de mest udfordrende ledende stillinger på kommunikationsområdet, og jeg glæder mig til at skulle starte hos Volvo igen," siger Bodil Eriksson.

    Hun kommer til at indgå i virksomhedens ledelsesgruppe og skal rapportere til administrerende direktør og koncernchef Stefan Jacoby.

    "Bodil Eriksson er en dreven kommunikationschef, og jeg er glad for, at hun vender tilbage til Volvo Car Corporation. Som medielandskabet ser ud i dag, er kravene store - både internt og eksternt - til kvik, korrekt og klar information, og med Bodil's bredspektrede erfaring inden for kommunikation er hun den rette til at stå i spidsen for dette arbejde," siger Stefan Jacoby.

    Bodil Eriksson tiltræder sin nye stilling hos Volvo i august måned.
    Volvo Car Corporation har udnævnt Bodil Eriksson til ny chef for public affairs.
    Tilbage