Nyheder & Presse
  • Æresgæsterne ved svensk prinsessedåb kører Volvo

    15-05-2012
    Der er inviteret omkring 500 gæster til prinsesse Estelles dåb i Slotskirken i Stockholm den 22. maj, og de bliver godt kørende i 50 biler stillet til rådighed af Volvo.

    Da kronprinsesse Victoria blev gift med prins Daniel i juni måned 2010, var Volvo officiel bilsponsor. 85 hvide Volvo'er transporterede dengang bryllupsgæsterne til og fra festlighederne.

    Ved prinsesse Estelles dåb bliver æresgæsterne transporteret i 50 hvide Volvo S80 og XC60, der alle er forsynede med et erindringsemblem skabt til lejligheden. Volvo er den primære leverandør af biler til den royale begivenhed.

    "Vi kan disponere over bilerne fra dagen før dåben til dagen efter, og det er frivillige fra Bilkåren, der sidder bag rattet i de 50 Volvo'er," oplyser vognmester ved det svenske hof Mertil Melin.

    Svensk TV (SVT) har eneret til at transmittere fra dåben, som foruden i Sverige bl.a. også bliver vist i Tyskland. Man regner med, at mellem 400 og 500 journalister vil dække begivenheden.

    "Vi er virkelig glade for, at Volvo får mulighed for at deltage i historiske, royale begivenheder som brylluppet mellem kronprinsesse Victoria og prins Daniel og nu lille prinsesse Estelles dåb," siger Olle Axelsson, kommunikationschef hos Volvo Car Corporation.

    Når arrangementet er forbi, bliver bilerne solgt via det svenske forhandlernet, ligesom også medarbejdere hos Volvo Car Corporation og AB Volvo får mulighed for at købe dem.
    Der er inviteret omkring 500 gæster til prinsesse Estelles dåb i Slotskirken i Stockholm den 22. maj, og de bliver godt kørende i 50 biler stillet til rådighed af Volvo.
    Tilbage