Nyheder & Presse
  • Volvo Sensus Connected Touch - verdens første integrerede, stemmestyrede Spotify-løsning

    06-03-2013
    Et samarbejde med den digitale musiktjeneste Spotify betyder, at Volvo nu kan præsentere Volvo Sensus Connected Touch, som er et banebrydende, stemmestyret musiksystem, der er integreret i instrumentpanelet.

    Volvo's Spotify teknologi er stemmestyret, men kan også betjenes via bilens touch screen. Med det nye system kan man streame musik via instrumentpanelet. Det kræver blot en 3G/4G dongle eller førerens mobiltelefon. Det er muligt at hente de Spotity numre, man har lyst til at høre, blot ved at sige titlen på nummeret. Sensus Connected Touch benytter en 7" skærm, som ændres til en førsteklasses infrarød touch screen, der også kan betjenes, når man har handsker på - en verdensnyhed i biler.

    Den nye teknologi imødekommer ønsker fra bilister, der gerne vil have let adgang til musik, når de kører. Samtidig går teknologien godt i spænd med Volvos kerneværdi, sikkerhed, fordi den er ukompliceret og sikker at bruge. Uden at fjerne hænderne fra rattet kan man betjene musiksystemet via rattet eller alternativt ved hjælp kontakterne i centerkonsollen. Foruden Spotify giver teknologien adgang til tusindvis af radiostationer over hele verden.

    Systemet er baseret på Android teknologi, som løbende kan opdateres. Andre apps, der er tilgængelige via Sensus Connected Touch, er Google Map og Search, Tuneln, iGO navigation og en app store med adgang til nye funktioner og opdateringer. Også internetdata kan overføres via Wi-Fi mellem en mobiltelefon og Sensus Connected Touch, og ved hjælp af en dongle kan Wi-Fi netværket deles med alle i bilen.

    Volvo Sensus er fabriksmonteret udstyr, og Connected Touch er eftermonteret tilbehør, der købes og monteres hos autoriserede Volvo-forhandlere. Systemet kommer på markedet i løbet af maj måned, og kan monteres i næsten alle nye Volvo'er (V40, V40 Cross Country, S60, V60, XC60, V70, XC70 og S80), ligesom det kan monteres i de fleste eksisterende Volvo'er fra og med modelår 2011. For at det kan lade sig gøre, skal bilen dog være udstyret med Volvo Sensus med 7" skærm.

    Præsentationen af den nye teknologi sker blot få dage efter, at Volvo viste de sidste nye modeller i 60-, 70- og 80-serierne for publikum på Biludstillingen i Geneve 2013.

    "Intuitiv betjening, hurtig browser respons og muligheden for at vælge mellem 20 funktioner og apps er fordele, som gør Sensus Connected Touch til noget ganske særligt sammenlignet med de løsninger, vores største konkurrenter kan tilbyde," siger Håkan Hellman, produktchef for Infotainment & Connectivity hos Volvo Car Group.

    Udviklingen af Sensus Connected Touch tog fart sidst i 2011, da Volvo begyndte arbejdet på en stærk hardware platform med førsteklasses funktion og grafik og kapacitet til fremtidig udbygning.

    Sensus Connected Touch brugere har adgang til:
    • Fuld internet browsing (ikke når man kører). Den åbne browser tillader Java, HTML 5 animationer og levende billeder og film.
    • Internet streaming af musik inklusive Spotify og Deezer.
    • Internet radio (Tuneln og Live Radio) med tusindvis af kanaler verden over.
    • On-line Google Map og Google Search.
    • Indbygget 3D navigation med online trafikinformationer.
    • Info om gratis parkeringsmuligheder og vejrdata.
    • En række native- og webapplikationer. Ved hjælp af Parrot Smart Link App er det muligt at se applikationer fra førerens mobiltelefon på bilens skærm.
    • Appstore med adgang til nye funktioner og opdateringer.
    • Oversigt over de nærmest beliggende Volvo-værksteder og hjælp til at kontakte et af disse.

    "Roadtrip er en anden god detalje, der kan videregive Wikipedia information om interessante steder på ruten via lydanlægget," slutter Håkan Hellman.
    Et samarbejde med den digitale musiktjeneste Spotify betyder, at Volvo nu kan præsentere Volvo Sensus Connected Touch, som er et banebrydende, stemmestyret musiksystem, der er integreret i instrumentpanelet.
    Tilbage