Nyheder & Presse
  • Volvo og Apple forener kræfterne

    03-03-2014
    Volvo Car Group og Apple Inc. går sammen om at kunne tilbyde Apple’s vidt udbredte og anerkendte operativsystem til bilister. Dermed skabes en forbindelse mellem to af verdens mest progressive og berømte virksomheder.

    Den globale alliance lover Volvo-ejerne en anderledes oplevelse. Den nye tjeneste får navnet Apple CarPlay. Den giver alle de muligheder, man har med iPad, iPhone eller iPod, leveret direkte ind i bilen via displayet i den store touchscreen, der er placeret i bilens midterkonsol.

    Volvo giver Apple’s muligheder et løft ved at linke dem til en specialudviklet brugerflade, hvor førere får adgang til Apple’s tjenester ved hjælp af stemmestyring og ratbetjening. På den måde sikrer man, at alt er sikkert og let at bruge.

    Den måde, som Apple’s operativsystem og Volvo’s nydesignede kabinesoftware og brugerflade samarbejder på, betyder, at bilen både kommer til at føles og se anderledes ud. Indvendig bliver interiøret kendetegnet af, at det er enkelt og funktionelt - to kvaliteter, Volvo og Apple har tilfælles.

    ”Apple’s rene og intuitive brugeroplevelse er et perfekt match til Volvos skandinaviske tilgang til bildesign og vores fokus på smidig funktion,” siger Håkan Samuelsson, adm. Direktør og koncernchef for Volvo Cars.

    Den første bil, der kan tilbyde Apple CarPlay, bliver den med spænding ventede, helt nye XC90 SUV, som bliver introduceret senere i 2014. Den erstatter den originale XC90, som redefinerede SUV-markedet og blev den bedst sælgende model i Volvo’s historie.

    Med Apple CarPlay genkender brugerne umiddelbart deres basale iPhone apps, såsom telefon, beskeder, musik og navigation. Fra starten bliver der også adgang til tredjeparts audio-apps inklusive den populære streamingtjeneste Spotify.

    Med Volvos touchscreen drager brugerne fordel af, at Volvo- og Apple-indhold eksisterer side om side, så det ikke er nødvendigt at skifte mellem bil- og iPhone skærm.

    Apple CarPlay integreres uden problemer i Volvo’s nye brugerflade. Visuelt bliver det en del af bilens systemer og viser de velkendte ikoner for Apple’s apps.

    ”iPhone-brugere vil føle sig fuldstænding hjemme i en ny Volvo. Vi har skabt en fuldt integreret brugeroplevelse i vores store, lodrette touchscreen, der løfter den fornemmelse, man har, når man bruger mobile enheder i en bil, op på et helt nyt niveau. Det, sammenholdt med de indlysende fordele, føreren får med Siri, som er et avanceret system til stemmestyring, gør Apple til det perfekte match til Volvo,” fortsætter Håkan Samuelsson.

    Smidig forbindelse
    Apple CarPlay gør det muligt at forbinde enhed og bil ved hjælp af et lyskabel – med Wi-Fi ventende lige om hjørnet. Forbindelsen er baseret på en streaming H.264 video, som returnerer brugerinput fra touchscreenen. Apple CarPlay kan købes til kommende Volvo-modeller, der bliver bygget på Volvo’s nye Scalable Product Architecture (SPA), hvoraf den første bliver den helt nye Volvo XC90 senere i år.
    Volvo Car Group og Apple Inc. går sammen om at kunne tilbyde Apple’s vidt udbredte og anerkendte operativsystem til bilister. Dermed skabes en forbindelse mellem to af verdens mest progressive og berømte virksomheder.
    Tilbage