Nyheder & Presse
  • Stor interesse for Volvo-biler i Sverige

    07-10-2009

    Volvo's popularitet på hjemmemarkedet vokser. I september måned var næsten hver fjerde nyregistreret bil (22,1 procent) en Volvo. Særligt V70 og XC70 falder i de svenske bilkøberes smag og tegnede sig for hele 13,3 procent af nyregistreringerne i september. Til sammenligning nåede nummer to på listen over nyregistreringer op på 13,1 procent, men det var vel at mærke hele modelprogrammet.

    Forsigtig fremgang i sommerens løb tyder på, at bilmarkedet i Sverige så småt er ved at rette sig oven på finanskrisen, og tendensen ser ud til at fortsætte i september. Sammenlignet med 2008 faldt totalmarkedet  dog med 22,7 procent (Volvo 8,8), og indtil nu i 2009 er der en tilbagegang ligeledes på 22,7 procent (Volvo 19,4).

    "Det lysner, det hersker der ingen tvivl om. Vores brændstoføkonomiske DRIVe-varianter trækker flere og flere nye kunder til. Og vi regner med at se en endnu større stigning, når vi snart kan tilbyde V70 i DRIVe udgave," fastslår Thomas Andersson, administrerende direktør for Volvo Personbiler Sverige.

    I Danmark kan Volvo nu tilbyde C30, S40, V50, S80, V70, XC60 og XC70 i DRIVe udgave. Også den danske Volvo-direktør, Henrik Hangaard, ser med lysere øjne på fremtiden: "Vores modelprogram har aldrig været mere slagkraftigt med brændstoføkonomiske, sikre og velkørende biler, der falder i øjnene i gadebilledet. Som man ved det i modeverdenen, er der efterspørgsel efter modeller med kant, og det er i høj grad en ting, der kendetegner dagens Volvo-biler, og som lover godt for fremtiden," slutter Henrik Hangaard.

    Tilbage