Nyheder & Presse
  • Bryllupsgæsterne kører Volvo

    17-06-2010
    Lørdag, den 19. juni giver kronprinsesse Victoria sit ja til Daniel Westling. I den anledning kommer inviterede gæster fra hele verden – heriblandt repræsentanter fra de forskellige kongehuse – til Sveriges hovedstad. Og gæsterne skal selvfølgelig køre Volvo, så det svenske kongehus har leaset 85 specialdesignede Volvo S80 og V70 til at transportere de mange besøgende.

    En så stor og vigtig begivenhed som et kongeligt bryllup er en logistisk udfordring. Der kommer gæster fra hele verden, og alle har brug for transport til og fra hoteller og mellem forskellige aktiviteter under festlighederne, der strækker sig over tre dage. Til at løse opgaven har det svenske kongehus leaset 85 specialdesignede Volvo S80 og V70, alle i den brændstoføkonomiske DRIVe-udgave, i farven Ice White og smykket med det kongelige bryllups-logo på siderne. Logoet, der går igen indvendigt i bilerne, bl.a. på læderindtrækket i de nummererede nakkestøtter, er designet specielt til brylluppet og er godkendt af brudeparret. Efterfølgende bliver bilerne solgt i Sverige.

    Brylluppet bliver transmitteret live af svensk TV, og man forventer omkring 500 millioner seere verden over.

    Da det danske kronprinspar blev gift i 2004, var det i øvrigt også Volvo, der lagde biler til. 
    Det svenske kongehus har leaset 85 specialdesignede Volvo S80 og V70 til at transportere de mange besøgende til kronprinsesse Victorias bryllup.
    Tilbage