Nyheder & Presse
  • Volvo og European Tour bag ny golfturnering

    03-08-2010
    Volvo og European Tour har meddelt, at man fra 2011 indleder sæsonen med en ny turnering, der spilles i Royal Golf Club, Bahrain. Deltagere er tidligere vindere i European Tour. Som noget helt nyt afvikles der på en af spilledagene en pro-am match, hvor førende amatører spiller side om side med de professionelle.

    Turneringens officielle navn og logo bliver offentliggjort på en pressekonference i Bahrain senere i år.

    Volvo har i mange år været en vigtig sponsor af golf på verdensplan. Den svenske virksomhed har

    over tyve års erfaring i at afvikle golfturneringer i verdensklasse og har titelsponsoreret over 120 professionelle arrangementer. Innovation er et kodeord hos Volvo, og på den baggrund er den nye turnering skabt i samarbejde med IMG - verdens førende sports-, entertainment og mediavirksomhed - og komiteen bag European Tour. Der bliver tale om en meget speciel event med unikke kvalifikationskriterier, ifølge hvilke kun spillere, der har vundet en turnering i European Tour kan deltage i kampen om placeringerne.

    I 2011 et feltet ekstraordinært udvidet til at omfatte 126 både nuværende og tidligere vindere af European Tour. Fra 2012 bliver det en mere strømlinet turnering inden for European Tour, som kun inkluderer tidligere vindere af turneringer, der tæller i Race to Dubai. I 2011 spilles i der perioden 27.-30. januar, men i 2012 og 2013 flyttes arrangementet til tidligere i januar måned, så det bliver første event i kalenderen, der tæller i European Tour International.

    Volvo's golfsponsorater dækker hele spektret og inkluderer Volvo Masters Amateur Tour, en verdensomspændende golfturnering for kunder, der afvikles i 25 lande med hundredevis af kvalifikationsarrangementer, og som kulminerer i Volvo Masters Amateur World Final.

    I den nye turnering har svenskerne fundet en måde at kombinere 'græsrods-' og professionelle sponsorater, så førende amatørspillere får en mulighed for at snuse til professionelt golfspil i verdensklasse, når de en af spilledagene får lejlighed til at spille side om side med de professionelle i en pro-am match.

    Volvo og European Tour har meddelt, at man fra 2011 indleder sæsonen med en ny turnering, der spilles i Royal Golf Club, Bahrain. Deltagere er tidligere vindere i European Tour.
    Tilbage