Nyheder & Presse
  • Tre svenske virksomheder i spændende miljøprojekt

    27-09-2010
    A-hus, Vattenfall og Volvo iværksætter et projekt, hvor en familie skal leve klimasmart, uden det påvirker levevilkårene.
    A-hus, Vattenfall og Volvo iværksætter et projekt, hvor en familie skal leve klimasmart, uden det påvirker levevilkårene.

    Hvis der skal gøres noget ved klimaforandringerne, skal udledningen af drivhusgasser nedbringes drastisk  - fra de nuværende omkring syv tons pr. person pr. år til én ton.

    Nu præsenterer tre svenske virksomheder A-hus, Vattenfall og Volvo Cars en verdensnyhed - et forsøg hvor et par med små børn forsøger at nå målet på én ton samtidig med, at familien lever et helt almindeligt liv. Projektet har fået navnet "One Tonne Life".

    Forestil dig at leve i et klimasmart hus med solceller på taget, som anvendes til at oplade el-bilen, der holder i indkørslen. Det bliver snart virkelighed for den testfamilie, som skal deltage i "One Tonne Life" projektet.

    "Projektet demonstrerer i håndgribelige former, hvad det betyder for en familie at skulle leve med minimal CO2 udledning. Med den rette know-how, teknologi og indstilling, tror vi, det er muligt at nå målet på én ton allerede i dag - og uden at det får væsentlig indflydelse på vores livsstil, som vi kender den," forklarer Torbjörn Wahlborg, administrerende direktør hos el-selskabet Vattenfall Nordic Region. Wahlborg siger videre: "Meget af den teknologi og de løsninger, vi stiller til rådighed for familien, er allerede i handelen i dag eller kommer det i den nærmeste fremtid. Så med andre ord er det ikke et science-fiction projekt, vi har gang i, men mere et spørgsmål om at bruge det, der findes - her og nu".

    Klimasmart minisamfund
    Sammen skaber de tre partnere i "One Tonne Life" projektet en husholdning, hvor testfamiliens udledning af CO2 bliver skåret ned til omkring én ton pr. person pr. år. Det er en stor udfordring, når man tænker på, at det nuværende globale gennemsnit ligger på omkring syv tons.

    Eksperter fra det svenske Chalmers University of Technology deltager i projektet for at sikre, at beregningerne af familiens CO2 udledning er pålidelige.

    "One Tonne Life" projektet har tre hovedbestanddele:
    - Et energieffektivt hus, bygget af A-hus, der er eksperter i træhuse, og tegnet af arkitekt Gert Wingårdh.
    - En batteridrevet Volvo C30 DRIVe Electric, der oplades med klimaneutral energi.
    - El-selskabet Vattenfall udstyrer huset med intelligent teknologi, der måler familiens el-forbrug, og leverer viden om, hvordan familien kan bruge energien så effektivt som muligt. Vattenfall leverer også solcelleteknologi, udviklet af et tilknyttet selskab, ligesom klimaneutral elektricitet baseret på vind- og vandkraft via det ordinære el-netværk.

    Testfamilie søges
    Huset er for øjeblikket under opførelse i Hässelby i Veststockholm, og nu går jagten ind på en familie, der har lyst til at flytte ind og bo i det nye hus i seks måneder fra starten af 2011.

    "Som producent af træhuse har vi ambitioner om at være førende inden for udviklingen af klima- og energieffektive huse og at fremtage attraktive koncepter til huskøberne. Det design, der anvendes i "One Tonne Life" kommer på markedet snart, og de erfaringer og den viden, vi høster ved at deltage i dette spændende projekt får betydning for os, når vi skal udvikle fremtidens huse," forklarer administrerende direktør hos A-hus Peter Mossbrant.

    Sideløbende med det nye hus i Hässelby bliver der bygget yderligere to udstillingshuse i Göteborg og Stockholm, hvoraf sidstnævnte indgår i den svenske hovedstads rolle som Green Capital of Europe 2010.

    "Historien er fuld af eksempler på, hvordan problemer, der er blevet betragtet som umulige at overvinde, er  løst ved hjælp af menneskets opfindertrang. Men hverken organisationer eller virksomheder kan løse klimaproblemerne på egen hånd. Det er derfor, vores "One Tonne Life" projekt er vigtigt - det hjælper os med at se tingene i et større perspektiv," forklarer Olle Axelson, direktør for Public Affairs hos Volvo Cars.

    For yderligere information kontakt:
    Petra Cederhed, A-hus, telefon +46-340-66 65 10,
    mail
    petra.cederhed@derome.se

    Mikael Björnér, Vattenfall, telefon +46-730-54 82 29,
    mail
    mikael.bjorner@vattenfall.com

    Malin Persson, Volvo Car Corporation, tlf. +46-31-325 41 52, mail mperss58@volvocars.com

    Eller besøg www.onetonnelife.com

    A-hus, Vattenfall og Volvo iværksætter et projekt, hvor en familie skal leve klimasmart, uden det påvirker levevilkårene.
    Tilbage