Nu også Volvo S60 og V60 i brændstoføkonomisk DRIVe udgave
22-02-2011Den miljøbevidste bilist kan nu købe S60 og V60 i Volvo's særligt økonomiske DRIVe udgave. CO2 udledningen er blot 114 respektive 119 g/km, og brændstof-forbruget 4,4 l/100 km (22,7 km/l) og 4,6 l/100 km (21,7 km/l). Dermed har Volvo-køberne i alt syv forskellige modeller med CO2 udledninger under 120 g/km at vælge mellem, heraf tre under 100 g/km.
Volvo S60 og V60 kan nu fås med den opgraderede 1,6 liter dieselmotor, som efterlever Euro 5 emissionskravene, der trådte i kraft i januar i år. Når denne videreudviklede motor kombineres med en sekstrins manuel gearkasse og start/stop funktion har Volvo's motoreksperter kunnet få CO2 udledningen ned på 114 g/km i S60 og 119 g/km i V60.
DRIVe emblemet sidder på de Volvo'er, der har den mest miljøvenlige ydelse i deres respektive klasser. Den opgraderede motor ligger i forvejen i C30, S40 og V50 i DRIVe udgave, alle med CO2 udledninger på 99 g/km. I løbet af foråret kommer også V70 DRIVe (119 g/km) og S80 DRIVe (119 g/km) med videreudviklet Euro 5 dieselmotor.
Heldig jagt på større effektivitet
"Det er gået hurtigt, siden vi introducerede vores første tre 119 g/km modeller i Paris i efteråret 2008. Med syv modeller under 120 g/km, heraf tre under 100 g/km, er det kun få af vores konkurrenter, der kan være med, når det gælder stadigt mere øko-venlige biler," siger Stefan Jacoby, adm. direktør og koncernchef hos Volvo Cars.
Den miljøbevidste bilist kan nu købe S60 og V60 i Volvo's særligt økonomiske DRIVe udgave. CO2 udledningen er blot 114 respektive 119 g/km, og brændstof-forbruget 4,4 l/100 km (22,7 km/l) og 4,6 l/100 km (21,7 km/l).
Tilbage