Generelt om ladekabler

Ved opladning ved ladestation, anvendes et mode 3-ladekabel. Visse ladestationer har et fast ladekabel, som anvendes i stedet.

 Note

Informationen i dette afsnit vedrører kun ladning med mode 3-ladekabel eller ladestation med et fast ladekabel.

 Advarsel

Brug kun det ladekabel, der leveredes med bilen, eller et erstatningskabel anbefalet af Volvo.

Opladning med fast ladekabel ifølge mode 31

På nogle steder er ladekablet fast installeret i en ladestation, der er forbundet til elnettet. Anvend derfor ladestationens ladekabel og følg instruktionerne på ladestationen.

Specifikationer, ladekabel
Temperatur i omgivelserne

-32 ºC til 50 ºC(-25 ºF til 122 ºF)

 Advarsel

  • Børn bør holdes under opsyn, når de opholder sig i nærheden af ladekablet, mens det er tilsluttet.
  • Der er højspænding i ladekablet. Ved kontakt med højspænding kan der sker alvorlige personskader, i værste fald med døden til følge.
  • Brug ikke ladekablet, hvis det på nogen måde er beskadiget. Et beskadiget eller ikke-fungerende ladekabel må kun repareres af et værksted - et autoriseret Volvo-værksted anbefales.
  • Placér altid ladekablet sådan, at man ikke kører over det, træder på det, snubler over det eller på anden måde beskadiger det, eller det giver anledning til personskader.
  • Tilslut ikke en eller flere adaptere af nogen slags mellem ladekablet og bilen.

Se også producentens anvisninger for brug af ladekablet og dets komponenter.

 Vigtigt

Afbryd altid først opladningen, frakobl derefter ladekablet fra bilens ladestik, og derefter fra ladestationen.

 Vigtigt

Rengør ladekablet med en ren klud fugtet med vand eller et mildt rengøringsmiddel. Brug ikke kemikalier eller opløsningsmidler.

 Advarsel

Ladekablet og dets tilhørende dele må ikke oversprøjtes eller nedsænkes i vand.
  1. 1 Europæisk standard - EN 61851-1.